Der er brug for en grundlæggende ændring i behandlingen af psykiatriske patienter i Danmark. Det mener den islandske psykiater Pétur Hauksson, der var leder af den delegation fra Europarådet, der sidste år besøgte Danmark og kritiserede, at psykisk syge blev spændt fast i dage og uger. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen En praksis, der dokumenteres af nye tal fra Sundhedsstyrelsen: 236 patienter lå i 2001 bæltefikseret i mere end en uge samlet. 30 patienter lå fastspændt i mere end fire uger og enkelte i 100 dage eller mere. »Jeg mener, at de tal viser, at der er behov for en grundlæggende diskussion af behandlingen i Danmark. Men den tror jeg også er ved at komme, og det er positivt«, siger Pétur Hauksson. Han har studeret de nye danske tal og giver udtryk for sin personlige mening - ikke en officiel holdning fra Europarådets komite til forebyggelse af tortur. »Tallene bekræfter, hvad vi pegede på i vores rapport: at nogle patienter ligger meget længe fastspændt, og at en del ligger fastspændt mere end et til to døgn. Men jeg har også set, at Folketinget i en fireårig psykiatriplan sætter en række mål for, hvad der skal gøres. Øverst på listen står reduktion af tvangen, og det er positivt, at Folketinget blander sig«. Store forskelle »Man kan se af tallene, at der er store forskelle i brugen af tvang fra sygehus til sygehus. Jeg tror ikke, det er, fordi der er stor forskel på patienterne, for det er der ikke. Det er de samme sygdomme i hele verden. Så det må have med faglige holdninger og psykiatriske traditioner at gøre. Det er, som man siger, noget, der sidder i væggene. Det sidder fast og er svært at lave om på«. Er tallene for fikseringernes varighed, som du havde ventet, eller overrasker de dig?

»Jeg må indrømme, at de er overraskende. Både hyppigheden og varigheden. I Sverige for eksempel bruger man slet ikke de langvarige fikseringer. Der ligger patienterne fikseret en time eller to«. Hvorfor er der den forskel?

»Det må være psykiatriske traditioner. Man hører tit i Danmark, at psykiatriske patienter skal have mindre stimuli fra omverdenen. På den måde skal de nok blive raske, mener man. Derfor er de rum, man bruger til fiksering, helt uden stimuli. Der er bare en hvid væg. Det hænger sammen med en gammel tro på, at man ikke skal tale med psykiatriske patienter, for det bliver de bare dårlige af. Jeg troede, man havde forladt den tankegang for årtier siden. Det har man i andre lande«. Men gør de så ikke andre ting, der er lige så ubehagelige. Sætter sig på patienterne, bruger gummiceller eller overmedicinerer dem?

»Så holder de det godt skjult for os. Vi ser det ikke. Man bruger de samme medicindoseringer. Vi ser ikke patienterne voldsomt overmedicinerede, og vi hører ikke klager over det«. Er Danmark da bagud i forhold til andre lande?

»Der er en modsætning. De fysiske forhold i Danmark er imponerende. Bygningerne er meget flotte, men så ligger folk fastspændt i dage og ugevis. Det er et af disse mærkelige paradokser, som man også ser i andre lande, hvor andre ting er helt forfærdelige«, siger Pétur Hauksson.