Barsebäck planlægger at producere mere strøm

Samtidig med at anklagemyndigheden i Malmø starter en undersøgelse af sikkerheden på atomkraftværket Barsebäck, overvejer værkets ejere at øge ydeevnen fra 615 til 665 megawatt i 2005. Det fremgår af en større plan, der skal skaffe ekstra strøm i Sverige. Svenskerne bruger mere og mere strøm Informationschef Lars-Gunnar Fritz fra Barsebäck kan ikke endnu sætte et beløb på den investering, en udvidelse af Barsebäcks reaktor 2 vil kræve. »Vi har ikke planlagt at udvide, men det er en mulighed. Udredningen pågår«, siger Lars-Gunnar Fritz. Baggrunden er, at elforbruget i Sverige øges år for år, stort set uden at der bygges nye kraftværker. Samtidig har svenskerne til tider - på grund af flaskehalse - problemer med at sende strøm fra vandkraftværker i den nordlige dele af landet ned til de mange forbrugere i syd. Derudover har Sverige ligesom alle andre ilande et mål om at begrænse udslip af CO2 og andre drivhusgasser. Svaret på den samlede udfordring kan være at presse mere CO2-fri strøm ud af atomkraftværkerne. »De billigste megawatttimer kommer via øget effekt på atomkraftværkerne«, siger Lars-Gunnar Fritz. Han fastslår, at så længe der ikke foreligger en politisk beslutning om at lukke Barsebäcks reaktor 2, så driver ejerne værket på lige vilkår med andre anlæg. Sløsede med sikkerheden Anklagemyndigheden i Malmø har modtaget sagsakterne fra Statens Kärnkraftinspektion (SKI), der mener, at Barsebäck i vinter sløsede med sikkerheden. Barsebäckværket skulle have været taget ud af drift senest 3. januar 2003 - ikke først 13. januar, mener SKI. I december og januar var priserne på den nordiske elpris Nord Pool ca. tre gange højere end normalt på grund af vandmangel i de norske og svenske elve. Et af de emner, Anklagemyndigheden i Malmø skal undersøge, er, om de høje priser har haft betydning for Barsebäcks - ifølge SKI - ti dage for lange drift. SKI vurderer ifølge informationschef Anders Jörle, at elprisen ikke har spillet en rolle. SKI har i sin granskning af sagen ikke fundet indikationer på, at Barsebäcks ledelse har vægtet høje afregningspriser på bekostning af sikkerhed. »Og det siger sig selv, at priserne ikke må spille en rolle«, fastslår Anders Jörle. Energimedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace siger, at sagen »stinker langt væk af, at man har prioriteret profit over sikkerhed«. Han mener, at det stadig friere elmarked øger atomkraftværkernes dilemma, når der opstår kritiske situationer: Skal vi lukke for at være på den sikre side? Eller skal vi fortsætte produktionen og tjene penge? Ingen fare på færde Lars-Gunnar Fritz fra Barsebäck påpeger, at SKI ikke mener, at der var en risiko forbundet med vinterens problemer med Barsebäcks vandflow til reaktoren. SKI har på et skala fra nul til syv vurderet hændelsen som en etter - altså i den absolut milde ende. Omkring elprisen kan Lars-Gunnar Fritz »garantere«, at den har Barsebäck ikke spekuleret i. »Hvis der er alvorlige fejl, så lukker vi«, siger Lars-Gunnar Fritz. Han mener, at vandflowet har ringe sikkerhedsmæssig betydning og oplyser, at det ikke er første gang, vandsystemet har skullet justeres. Denne gang var fejlene mere fundamentale - reparationen kostede 350 millioner kroner. »Hvis vi havde stoppet tidligere, så havde det kostet mindre«, siger han. Fremtiden for Sveriges atomkraft kan blive afklaret i foråret 2004.