Natur-aftaler er for ringe

Aftalerne mellem staten og sønderjyske bønder om beskyttelse af et af Danmarks vigtigste naturområder, Tøndermarsken, er langtfra gode nok. Det vurderer ikke blot miljøorganisationer og EU-eksperter, men også Fødevareministeriet. Fredning har ikke hjulpet Antallet af eng- og vadefugle i marsken er faldet drastisk de seneste 20 år, og en fredning i 1988 har ikke kunnet stoppe nedturen. Efter mange års forgæves forhandlinger fik miljøminister Hans Christian Schmidt (V) i fjor en del af bønderne til at sige ja til mere miljøvenlig landbrugsdrift mod et årligt tilskud. Men aftalerne gælder kun i fem år, og direktoratet for FødevareErhverv, der er med til at betale for ordningen, mener, at perioden burde være 20 år. Ellers risikerer man, at bønderne springer fra, inden fuglene igen har fået fodfæste. Imod EU-regler »Den accepterede tilsagnsperiode på fem år vurderes at være for kort til at opnå nogen virkning«, konkluderer direktoratet i et notat til Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Professor i miljøret Peter Pagh mener, at tidsbegrænsningen - og Fødevareministeriets erkendelse af problemet med den - kan skade Danmark i den retssag, EU-kommissionen har bebudet om dårlig naturforvaltning i Tøndermarsken. »Ifølge EU-reglerne må beskyttelsen af de udpegede naturområder ikke være tidsbegrænset«, fastslår Pagh. Miljøministeren mener, at »vi nu skal glæde os over, at det er lykkedes at få aftaler på plads«. »Så må vi se på det, hvis EU ser et problem i, at de løber i fem år«, siger Hans Christian Schmidt.