Manglende screening koster diabetikere synet

Det kan undgås ved regelmæssige screeninger, alligevel bliver diabetikere i Danmark blinde som følge af deres sukkersyge. »Det koster samfundet en million kroner per person det første år, personen bliver blind«, oplyser ledende overlæge, professor, dr. med. Toke Bek fra øjenafdelingen på Århus Kommunehospital. Til sammenligning koster en screening i Århus Amt samfundet under 350 kroner. Ukendt antal bliver blinde Diabetesforeningen skønner, at blindhed årligt rammer 130 sukkersygepatienter i den erhvervsaktive alder og et ukendt, men formentlig større antal i den ikke erhvervsaktive alder. Toke Bek understreger, at screening er altafgørende for at redde sukkersygepatienters øjne: »Det er en sygdom, der kommer gradvis, uden at man mærker det som patient. Og når det først går galt, er skaden uafvendelig. Hvis man ved screening opdager forandringer i nethinden i tide, hvilket er langt inden patienten kan mærke noget, kan man forebygge og behandle, inden skaden sker«, forklarer Toke Bek. Diabetes giver nethindeforandringer Efter at Århus Universitetshospital i 1992 begyndte at foretage systematiske screeninger af diabetespatienter, er hyppigheden af blindhed som følge af diabetes faldet med 75 procent hos patienter med type 1 diabetes i Århus Amt. Personer med type 2 diabetes (også kaldet gammelmandssukkersyge) går ofte meget længe uden at opdage, at de har sygdommen. Derfor har mange nethindeforandringer, allerede når sygdommen konstateres. Overlæge, dr. med. Niels Vesti Nielsen, speciallæge i medicinske og kirurgiske øjensygdomme, har lavet en undersøgelse af 1.500 type 2 diabetikere over 40 år. Da de fik konstateret sukkersyge, havde 5 til 10 procent af patienterne allerede forandringer i nethinden. Hvis man ikke behandler disse forandringer, rammer de i første omgang læsesynet og fører i værste fald til blindhed. Svingende tilbud Sundhedsstyrelsen peger i sine anbefalinger på, at hyppig screening af diabetikeres øjne er effektivt og økonomisk fordelagtigt. Styrelsen er netop i gang med en analyse af amternes indsats på området. Kontorchef Eva Hammershøy kan ikke give en detaljeret vurdering, før hun har de samlede svar: »Men tilbuddet om øjenscreening på landsplan er svingende. Der er varierende grader af, hvor meget man gør ud af det«, oplyser hun. Overlæge Toke Bek uddyber: »Nogle amter har slet ikke taget fat på det, og det er dybt kritisabelt ud fra mange overvejelser. Ud over de menneskelige omkostninger er det en dårlig forretning ikke at screene. Det er meget dyrere at lade være«. Øjenlæger kan ikke følge med Diabetesforeningens formand, dr.med. Allan Flyvbjerg, bakker ham op: »Vi gør meget ud af at fortælle vores medlemmer, at det er meget vigtigt at passe på sit syn, så man skal huske det regelmæssige eftersyn. Men mange steder i landet er der er et kapacitetsproblem. I flere amter er der ikke sat penge af til fotoscreeningsudstyr og til, at øjenlægerne kan følge med behovet«. Overlæge, dr. med. Niels Vesti Nielsen har taget konsekvensen af de manglende screeningstilbud. I slutningen af september åbner han i samarbejde med fem andre øjenspecialister en privatklinik i Charlottenlund. Private screeninger Niels Vesti Nielsen regner med at screene mellem 20 og 40 diabetikere dagligt på den nye klinik. »Det kan undre, men vi oplever gang på gang, at folk kommer ind og har mistet læsesynet eller er blevet helt blinde på det ene øje uden at lægge mærke til det. De kommer først til øjenlægen, når sygdommen opstår i det gode øje, eller når de har opdaget det tilfældigt - hvis de for eksempel har gnedet sig i det venstre øje og opdaget, at de ikke længere kan se på det højre«, fortæller Niels Vesti Nielsen om sit daglige arbejde både på sin private øjenklinik og som overlæge på Rigshospitalets øjenafdeling. En screening af nethinden vil på privatklinikken komme til at koste cirka 1.200 kroner. Ud over selve screeningen dækker beløbet konsultation og vejledning. Screening hvert andet år Screeningen skal foretages en til to gange om året, hvis diabetikerne har begyndende nethindeforandringer, og hvert andet år, hvis øjnene ser fine ud. For Diabetesforeningens formand Allan Flyvbjerg er det af mindre betydning, hvor diabetikerne får deres øjne tjekket, bare det sker på den rigtige måde. »Tilbuddene rundt i landet er uensartede. Om det løses i privat eller offentligt regi, er ikke så vigtigt, bare det bliver gjort«, siger Allan Flyvbjerg.