Et nuttet pelsdyr, der med sine dæmninger skaber ny dynamisk natur? Eller et landskabsomvæltende skadedyr, der forhindrer ørreder og andre fisk i at vandre frit i åerne? Bæverne, der efter århundreders fravær i dansk natur er tilbage, deler vandene. Uanset om man elsker dyret eller - som sportsfiskerne - fører retssag mod dets tilstedeværelse, så kan det konstateres, at bæveren befinder sig godt i Danmark. 'Bæverne er gode til at finde velegnede steder at slå sig ned', konstaterer projektleder Jørn Pagh Bertelsen fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Bygger dæmninger og hytter Flere af de vandløb, hvor bæverne bygger dæmninger og hytter, ligger uden for Klosterheden Statsskovdistrikt, hvor de første 18 blev sat ud i 1999. Bæverne vandrer altså ganske langt, men det sker hele tiden langs åer og søer. Bævere forcerer ikke saltvand eller tør landjord. I det vestjyske ligger langt de fleste spor efter bævere i op til fem meter fra vandløb. Enkelte birketræer i op til 25 meters afstand er dog også blevet bidt ned af bæverens skarpe tænder. Spiser kun planter Om sommeren spiser bæverne gerne urter, mens de i det mørke halvår må nøjes med vedagtige planter - især pil og birk. »Bæveren er en ren og skær planteæder. De spiser ikke fisk«, siger Jørn Pagh Bertelsen. Hovedanken fra Danmarks Sportsfiskerforbund mod bæverne er, at de opdæmmer vandløb og dermed forhindrer især ørreder mod at vandre op gennem åsystemerne, hvor de gyder. Danmarks Miljøundersøgelser bekræfter, at det stort set kun er ål, der kan trænge gennem barrikaderne. Imidlertid lever bævere også af og til i åbrinke uden opdæmning, ligesom der på visse tidspunkter af året kan være passage over dæmningerne, fordi der er ekstra vand på grund af megen sne eller regn. »Det er absolut ikke hensigten, at bæverne skal give problemer for vandløb og fisk. Hvis det sker, så må de fjernes«, siger Jørn Pagh Bertelsen fra DMU, der er ved at afslutte en række undersøgelser af bævernes påvirkning af gydebanker og yngel. Dom i november Fiskernes synspunkter mod statens juridiske grundlag bag tilladelsen til at udsætte bævere har været fremlagt i Vestre Landsret, hvor Miljøministeriet har forsvaret sig. Der falder formentlig dom i november. Hvis den falder heldigt ud for staten, så kan det bane vej for næste udsættelse af bævere. Miljøministeriets 'Forvaltningsplan for Bævere' peger på søerne ved Silkeborg i Århus Amt, Omme Å ved det vilde naturterræn Borris i Ringkjøbing Amt samt Arresø i Nordsjælland som de mest oplagte.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























