Der er eksempler på, at patienter på de danske psykiatriske afdelinger ligger fastspændt i 100 døgn eller mere om året. Det viser en ny opgørelse over anvendelsen af tvang mod psykisk syge, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet. Opgørelsen viser, at der i 2001 var 236 patienter, der lå fastspændt med et bælte om livet og måske også remme om hænder eller fødder i mere end en uge sammenlagt. 12 patienter lå fastspændt mere end otte uger i løbet af året, og to af dem lå mellem 14 og 16 uger. Det svarer til mellem 98 og 112 døgn. »Det er helt uhørt«, siger Gitte Andersen, der er sekretariatsleder i Landsforeningen Bedre Psykiatri, en forening for pårørende til psykisk syge. »Det er ikke behandling at ligge fastspændt så længe. Jeg vil være så grov at kalde det tortur. Jeg tror, det ofte sker af hensyn til personalet, fordi de føler sig utrygge og ikke har de ressourcer, der skal til for at undgå det«. Da Europarådets komite til forebyggelse af tortur sidste år var på besøg på tre psykiatriske afdelinger i Danmark, kritiserede den praksis med at spænde patienter fast i bælter og remme i dage, uger og måneder. Komiteen erkendte, at det kunne være nødvendigt at fastspænde voldsomme patienter i en kort periode. Men at spænde dem fast i dagevis har ingen medicinsk berettigelse og må betegnes som mishandling, skrev komiteen. Den opfordrede derfor den danske regering til at genoverveje den danske praksis som en hastesag. Svaret fra den danske regering var dog, at der var tale om undtagelsestilfælde, når patienter lå fastspændt meget længe, og at bæltefiksering kun bliver anvendt, når alle andre muligheder var forsøgt. Det er Folketingets paragraf 71-tilsyn, som fører kontrol med de psykiatriske afdelinger, der har bedt om de nye, detaljerede tal for brugen af tvangsfiksering. Tilsynet har fået tallene for 2001, som er de seneste, der er registreret. »Tallene er helt uacceptable«, siger SF's medlem af tilsynet, Anne Baastrup. Hun ser regeringens svar til Europarådet som et tegn på, at regeringen slet ikke tager problemet alvorligt nok. »Vi er i den situation, at Danmark bruger mere tvang mod psykisk syge end andre lande, fordi det er et område, der ikke prioriteres politisk. Amterne skærer ned på udgifterne til psykiatrien, der nedlægges sengepladser, og det er samlet set en udvikling hen mod mere tvang«. Amter er overraskede Formanden for amternes psykiatriudvalg, amtsborgmester Orla Hav (S), er overrasket over tallene. »Jeg bryder mig ikke om tallene i den høje ende. Bæltefikseringer er noget, man bruger, når alt andet mislykkes, men at gå ud over nogle dage er voldsomt, synes jeg. Og når det er mere end to uger, ringer alarmklokkerne. I mit hoved er bæltefiksering noget, man skal være yderst varsom med, så systemet skylder en god forklaring på, at det er sådan«, siger Orla Hav. EU-kommissionen forsøgte i en rapport sidste år at sammenligne brugen af tvang mod psykiatriske patienter i de 15 EU-lande. Men en ekspertgruppe måtte konstatere, at der er stor forskel på reglerne, og at der mangler data for den konkrete brug af tvang. Overlæge Helle Aggernæs fra Amager Hospital har i en sammenligning af lovgivningen i 25 europæiske lande fundet ud af, at ikke ret mange lande har detaljerede regler for bæltefiksering. »Danmark har tradition for bæltefiksering. Andre lande har bedre personalenormeringer, så de kan sætte sig på patienterne. Andre giver så meget medicin, at patienterne ikke kan røre sig. Så kan man diskutere, hvad der er værst«, siger Helle Aggernæs.