Europa vil til Månen

Tycho Brahe Planetarium var onsdag rammen, da Det Europæiske Rumagentur præsenterede en europæisk rumfærd, som kan komme til at sætte nye standarder for fremtidens rumfart. 'Amerikanerne vil græde når de hører om det her' Det er i hvert fald håbet hos de folk, der har været med til at udvikle sonden SMART-1, der skal sendes til Månen. Det europæiske rumprogram har i mange år været opfattet som en mindre vigtig lillebror til det amerikanske NASA. Men det skal være slut. Teknikken er så avanceret, at »amerikanerne vil græde, når de hører om det her«, forudser projektleder John Leif Jørgensen fra DTU ifølge Ritzau. Billigere transport SMART-1 (Små Missioner med Avanceret Research og Teknologi) er den første af en række sonder, som Det Europæiske Rumagentur ESA planlægger at opsende. Formålet med programmet er at gøre udforskning af rummet billigere. Derfor er der gjort en ekstra indsats for at gøre SMART-1 lille. Drives af ionmotor Derudover skal sonden afprøve en hel del teknologier, der menes at kunne bruges i andre og længere ekspeditioner. Mest opsigtsvækkende er nok dens motor. I stedet for en traditionel raket bliver SMART-1 drevet frem af en såkaldt ionmotor. Den tekniske betegnelse er Solar Electric Propulsion (SEP), der dækker over, at sondens fremdrift skabes af elektricitet fra dens solceller. Bedre udnyttelse af brændstof Elektriciteten bruges til at skyde materiale ud i rummet med høj fart, og sonden skubbes dermed den modsatte vej. Fordelen ved SEP-motorer frem for traditionelle raketter er, at de udnytter brændstoffet mellem 5 og 30 gange bedre. Ulempen er, at ionmotorer ikke er særlig kraftige. SMART-1's motorer udøver ikke et større pres, end et stykke papir gør på en håndflade. 16 måneders transporttid Derfor har SMART-1 brug for en almindelig raket til at sende den op, og derfor tager det sonden 16 måneder at nå til Månen. Til sammenligning tog det fire dage at sende de første mennesker til Månen i Apollo 11 i 1969. 'Helt ny form for rumrejse' Når man alligevel har forhåbninger til ionmotorer, skyldes det deres lille forbrug af brændstof. Traditionelle raketter giver populært sagt kun et enkelt spark til sonden i starten af en rumfærd. Ionmotorer kan fortsætte med at brænde og stille, men støt accellerere forbi de traditionelle raketter på de lange ture længere ud i solsystemet. »Jo mindre brændstof, der skal med op, jo bedre. Dette er en helt ny måde at lave rumrejser på, og hvis det fungerer, kan vi få næsten gratis transport til de fjerneste egne af solsystemet. Man må spendere flere år på at komme derud, men til gengæld kan det blive for blot en tiendedel af prisen«, siger John Leif Jørgensen til Ritzau. SMART-1 skal ikke lande på Månen, men alene udføre målinger fra kredsløb. Den planlagte afsendelse 28. august blev i forgårs udskudt til 3. september.