Regeringen foreslår center for tvangsgifte kvinder

Landets krisecentre er ikke ordentlig rustet til at hjælpe unge piger og kvinder, som flygter fra eller vil undgå tvangsægteskaber. Det mener regeringen, som derfor vil oprette specielle krisecentre, som kun tager sig af denne gruppe. Det fremgår af regeringens handlingsplan mod tvangsægteskaber, som offentliggøres fredag. Hotline og pjecer Derudover skal der oprettes en hotline, hvor de unge kan få hjælp, ligesom der skal udarbejdes pjecer og informationsmateriale til de unge samt til de ansatte ude i kommunerne. Samlet er der initiativer for 40 millioner kroner, som skal tages fra de såkaldte satspuljemidler. Seks til otte pladser i hovedstaden Heraf vil regeringen afsætte 3,2 millioner kroner årligt indtil 2005 til et nyt krisecenter i Storkøbenhavn med plads til seks til otte piger. Senere er det ambitionen, at der også skal oprettes et bosted i Jylland. S: Langt fra nok Men det er langtfra nok, mener Socialdemokraternes socialpolitiske ordfører, Sandy Brinck. »Hvis det skal hjælpe noget, bør der være ét i hvert amt. Det er pseudo at sige til pigerne: tag opgøret og kom til os, når det, de møder, er en lukket dør, fordi der ikke er plads til dem. Det er mere relevant og brugbart for pigerne, at man anvender pengene til at klæde de eksisterende krisecentre på til at klare opgaven«, siger hun. »Det er vi fuldt ud klar over«, svarer socialminister Henriette Kjær (K), der oplyser, at det allerede er et af regeringens indsatsområder at forbedre forholdene på de nuværende centre. For lette at finde Ifølge sekretariatsleder Anne Mau, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, har centrene især problemer med at få fat i tolke, ligesom de mange frivillige på centrene ikke er i stand til at tackle de specielle problemer, som pigerne kommer med. »Hvis et krisecenter kun for piger, som har problemer med tvangsægteskaber, skal kunne fungere, kræver det, at der er faguddannet personale i døgndrift«, fastslår Anne Mau. 'Åbenlys målgruppe' Hun vil ikke vurdere, hvorvidt et enkelt center er nok til at dække behovet, men konstaterer blot, at »målgruppen er der åbenlyst«. Landsorganisationen af Kvindekrisecentre har allerede udarbejdet en plan til, hvordan et kommende bosted skal se ud, og er klar til at stå som ansvarlig. »En ulempe ved at etablere et enkelt eller to steder for specielt den her gruppe er, at det vil være det første sted, familierne søger efter dem. Hvis man derimod spredte dem på 40 krisecentre, ville det være sværere at opspore dem«, advarer hun dog. Låse og alarmer Derfor skal der gøres meget ud af sikkerheden. Ifølge Henriette Kjær skal overfaldsalarmer og låse på dørene beskytte kvinderne. »Ellers kunne man lige så godt bestille et hotelværelse til dem«. Socialministeren fastslår dog, at hun ingen intentioner har om, at pigerne skal kappe båndene til deres familie. Tværtimod skal det forsøges at skabe dialog. »Familien må forstå, at det ikke nytter noget at gifte den ofte velintegrerede datter væk til en fætter, som hun ikke har lyst til at være sammen med«, siger hun. DF: Hvor meget skal Danmark egentlig gøre Dansk Folkepartis socialpolitiske ordfører, Pia Kristensen, har endnu ikke set handlingsplanen og vil derfor ikke lægge sig fast på, om det er en god ide eller ej at oprette de specielle botilbud. »Men det grundlæggende spørgsmål er, hvor meget vi egentlig skal gå ind og gøre fra det danske samfunds side med at opbygge specialinstitutioner til en bestemt befolkningsgruppe«, siger hun.