Rigsrevisionen retter hård kritik mod forsorg og ministerium

Kriminalforsorgen har ikke levet op til politikernes krav om at skære ned på bureaukratiet og skabe en mere effektiv drift i de danske fængsler. I stedet har forsorgen betalt den løbende drift ved at tage 100 millioner kroner, der skulle være brugt til at vedligeholde de gamle fængsler og arresthuse. Var klar over problemerne i årevis Justitsministeriet var i flere år klar over problemerne, men greb ikke ind og informerede ikke i tilstrækkelig grad Folketingets partier om, hvor galt det stod til. Den skarpe kritik fremgår af en beretning om Kriminalforsorgens økonomi, som Rigsrevisionen fremlagde tirsdag. Aftale løb straks af sporet Statens revisorer konkluderer, at en femårsaftale, som regeringen og Folketinget indgik i 1998, løb af sporet fra starten. Justitsministeriet burde allerede i 1999 sammen med Kriminalforsorgen have grebet ind. Et bredt politisk flertal besluttede i 1998 at tildele Kriminalforsorgen 1,4 milliarder kroner ekstra over fem år. Pengene skulle især bruges til nye computersystemer, vedligeholdelse af fængslerne og byggeriet af et nyt fængsel ved Horsens. Til gengæld skulle Kriminalforsorgen spare 284 millioner kroner over de fem år ved at arbejde mere effektivt og nedbringe sygefraværet. Effektivisering ikke gennemført Kriminalforsorgen har løst en række nye opgaver, men effektiviseringerne blev ikke gennemført, konkluderer Rigsrevisionen. Ved årets udgang vil der mangle effektivisering for 237 millioner kroner. 'Utilfredsstillende opfølgning af justitsministerium' »Justitsministeriets opfølgning på flerårsaftalen (har) samlet set ikke været tilfredsstillende«, skriver Rigsrevisionen. For at undgå at sprænge budgettet måtte Kriminalforsorgen sidste efterår fremlægge en spareplan på 175 millioner kroner, der skar på vedligeholdelse, fængselsbetjentenes uddannelse, overarbejde og aktiviteter i fængslerne. En spareplan, som både ansatte og indsatte vånder sig under. Besparelser 'havde ikke været nødvendige' Disse besparelser havde »ikke været nødvendige«, hvis Kriminalforsorgen havde effektiviseret arbejdet som forudsat i flerårsaftalen, skriver Rigsrevisionen. Kriminalforsorgens direktør, William Rentzmann, siger, at det hurtigt stod klart, at det ville være urealistisk at skære så drastisk i personalet, som aftalen lagde op til, og han mener, at politikerne er blevet grundigt informeret. Espersen svarer skriftligt Det har ikke været muligt at stille spørgsmål til justitsminister Lene Espersen (K), men i en udtalelse skriver hun: »Sagen er den, at der løbende er blevet givet information til partierne bag flerårsaftalen om udmøntningen af initiativer mv. (...) Jeg kan så forstå, at Rigsrevisionen ikke finder, at denne information har været tilstrækkelig grundig. Det tager jeg naturligvis til efterretning, og det vil vi naturligvis være opmærksomme på fremover«. DF vil have Espersen i samråd Dansk Folkeparti vil nu kalde ministeren i samråd i Retsudvalget. »Der er tilsyneladende nogle informationer, der ikke er gået videre, og det er selvfølgelig helt uholdbart«, siger Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup.