3 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Pind trækker i land

Lyt til artiklen

Der bliver ingen afstemning om de såkaldte 10 liberale teser på Venstres landsmøde i november. 'Skuffende' reaktion fra Fogh De 12 venstremedlemmer med borgmester Søren Pind i spidsen, som har formuleret teserne, valgte her til formiddag at bøje af for det voldsomme pres, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) onsdag satte dem under. Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind, lægger ikke skjul på, at han er skuffet over statsministerens hårde kurs overfor de 12 partifæller bag teserne. »En skuffende overraskelse, men nu trækker vi afstemningen - det er jo den naturlige konsekvens af statsminitserens krav - og ser frem til debatten i 2006«, siger Søren Pind. Overvejer at udgive bog De 12 bag teserne havde allerede indsendt de 10 liberale teser med blandt andet kravet om, at danskere højst skal betale halvdelen af deres indkomst i skat, som forslag til landsmødet med krav om afstemning. Både forslag og krav trækkes nu, men til gengæld overvejer gruppen at formulere visonerne i en bog til næste år. »Vi undrer os lidt over, at partiet har valgt en formalistisk tilgang til vores tanker ved at påpege, at vi først kan stemme om principperne i 2006. I Venstre plejer vi ikke at være så formalistiske, men mere optaget af politiske diskuksioner«, siger Søren Pind, som understreger, at han og de øvrige i gruppen fuldt ud støtter statsminister Anders Fogh Rasmussens 'som en dygtig og troværdig statsminister'. Fogh satte autoriteten ind Statsministeren satte onsdag hele sin autoritet ind på at debatten holdt ude af partiets landsmøde i november. Han understregede, at hvis de 10 teser blev sat til afstemning, ville han personligt gå på talerstolen og anbefale at stemme dem ned.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her