Minister retter ind efter påbud om ligestilling

Kvinder, som kun får dagpenge under deres barselsorlov, skal også have feriepenge af barselsdagpengene ligesom de kvinder, som får løn i orloven. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) erkendte i går i et samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, at den danske lovgivning på det punkt ikke lever op til EU's regler. Betydning for timelønnede Det vil han råde bod på med en ændring af loven om syge- og barselsdagpenge, når Folketinget åbner igen til oktober. Ændringen kommer typisk til at få betydning for timelønnede ansatte. Ministeriet har ikke noget nøjagtigt tal for, hvor mange der får glæde af ændringen. Men i samrådet i går gav ministeren et forsigtigt skøn på, »at tallet ikke overstiger 1.000 kvindelige lønmodtagere om året«. Det er Ligestillingsnævnet, der i en afgørelse har peget på, at den danske lovgivning på det punkt er i strid med EU's graviditetsdirektiv og den danske ligestillingslovgivning. »Jeg er enig i, at der er tale om diskrimination«, så det laver vi om på«, siger Claus Hjort Frederiksen til Politiken. Gælder første 14 uger Retten til feriepenge af barselsdagpengene kommer imidlertid kun til at gælde i de første 14 uger af barselsorloven, som er forbeholdt kvinden. Og det er Anne Grete Holmsgaard, SF, utilfreds med. Det var hende, som havde kaldt ministeren i samråd på baggrund af i alt tre afgørelser fra Ligestillingsnævnet, der har stemplet regler og praksis under Beskæftigelsesministeriet som kønsdiskriminerende. Hvad med resten? »Hvad med resten af barselsorloven? spørger Anne Grete Holmsgaard. »Selv om de sidste 32 uger er valgfri for forældrene, ved vi, at det i 93 procent af tilfældene er kvinden, der tager orloven. Så selv om de manglende feriepenge i den periode i princippet kan ramme både kvinder og mænd, mener jeg, at der er tale om en indirekte diskrimination af kvinderne«. Beskæftigelsesministeren holder sig imidlertid til, at man med de 14 uger opfylder minimumskravet i EU's graviditetsdirektiv. »Men jeg vil nu bede om en juridisk vurdering af, om der kan være tale om indirekte diskrimination«, siger Claus Hjort Frederiksen. Revalidering Også en af de andre afgørelser fra Ligestillingsnævnet fører til ændring af de danske regler. Det må for fremtiden ikke koste kvinder noget i beregningen af deres revalideringsydelse, at de i en periode har haft en nedsat indtægt på grund af barsels- eller børnepasningsorlov. Den tredje afgørelse fra Ligestillingsnævnet handler også om revalidering. Igen er det barsels- og børnepasningsorlov, som kan få negativ indflydelse på, om en revalideringsydelse skal suppleres med et løntilskud. Her ser kommunerne blandt andet på den tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og en orlovsperiode kan komme til at trække ned. Den slags sager afgøres altid efter en konkret vurdering. Ministeren vil nu skrive til samtlige kommuner og gøre dem opmærksom på, at udnyttelse af retten til at holde barsels- eller børnepasningsorlov ikke må stille nogen ringere, når deres tilknytning til arbejdsmarkedet vurderes. Samlede støv Det var Politikens omtale af de tre afgørelser fra Ligestillingsnævnet, som i begyndelsen af juli bragte ligestillingsordførere fra oppositionen i oprør. Det fremgik nemlig også, at det tre afgørelser havde fået lov at samle støv i ministeriet siden sidste år. »Jeg beklager, at vi har været så lang tid om at reagere. Jeg har fået den forklaring, at det skyldes travlhed blandt medarbejderne i forbindelse med arbejdsmarkedsreformen«, siger beskæftigelsesministeren, der selv betegner reaktionstiden som »urimelig lang«.