Lejrskole, forældremøder og skolebestyrelse. Det er begreber, som de fleste danske forældre kender og forstår. Men sådan er det ikke for indvandrere og flygtninge. »Der er næsten ingen forældre til tosprogede børn, som har erfaring med skole-hjem-samarbejdet, fordi de ikke selv er vokset op med det danske skolesystem«, siger Solveig Gaarsmand fra forældreorganisationen Skole og Samfund, der i går præsenterede interviewundersøgelsen 'For man kender ikke reglerne for spillet'. Deltager ikke i møder Svarene fra forældrene viser, at der er kolossalt behov for, at skolerne lægger sig i selen for at finde den rette måde at kommunikere med forældre fra andre lande på. Hovedårsagen til, at de meget ofte undlader at deltage i forældremøder og bestyrelsesarbejde er nemlig, at de ikke kender eller forstår den danske skolekultur. »Mange af disse forældre er vant til, at man kun har kontakt med skolen, når der er problemer. De er heller ikke vant til den danske form, hvor læreren giver eleven et standpunkt i stedet for karakterer. Derfor er det vigtigt, at skolen forklarer de ting«, siger Solveig Gaarsmand. Katalog på vej Skole og Samfund vil nu udarbejde et katalog af værktøjer, som landets skoler kan bruge. Danmarks Lærerforening hilser initiativerne velkommen. »Det her skal prioriteres meget højt, både i tid og i praksis«, siger formand Anders Bondo Christensen. I Kommunernes Landsforening (KL) er man enig. Men skolerne skal ikke sætte næsen op efter flere penge, siger Bjørn Dahl (V), formand for KLs Børne- og Kulturudvalg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























