Fogh bagatelliserer ramte udlandsdanskere

Hundreder - måske over 1.000 - dansk-udenlandske par er uskyldigt kommet i klemme på den danske udlændingelovs krav om, at parrene samlet set skal have tættest tilknytning til Danmark for at kunne slå sig ned her. Det vurderer formanden for organisationen Ægteskab Uden Grænser, Jannik Sahlholdt. Oprørt over bagatelisering Han er oprørt over, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i Politiken i går slog fast, at »i forhold til den larm, der har været om det, er der kun tale om et lille antal sager«. Statsministeren tilføjede, at det kun er »forholdsvis få, der føler sig udstødt af det danske samfund«. Jannik Sahlholdt mener, at det forholder sig omvendt: »Han prøver at løse et ret lille problem - tvangsægteskaber - ved at skabe et stort problem for hundredvis af par, der ikke har begået anden synd, end at den ene af dem er dansker, den anden udlænding«, siger Jannik Sahlholdt. 5.000 protestunderskrifter Samme holdning har generalsekretær for organisationen Danes World Wide, Jens Witthøfft Nielsen. Hans organisation har indtil nu indsamlet over 5.000 protestunderskrifter mod loven: »Personligt har jeg kun været involveret i fire-fem sager. Men ude i verden føler mange danskere, at de er blevet frarøvet retten til at vende hjem med deres familier. Det er et stærkt angreb på deres statsborgerskab«, siger Jens Witthøfft Nielsen. Flytter til Sverige Jannik Sahlholdt fra Ægteskab Uden grænser peger på, at omkring 400 dansk-udenlandske par ifølge hans oplysninger indtil nu har slået sig ned i Sverige - efter at have fået afslag i Danmark. Via Sverige og EU-regler kan parrene få adgang til Danmark efter to år. »Dertil kommer de mange hundrede dansk-udenlandske par, som endnu ikke har fået færdigbehandlet deres sager, eller dem, som bare overvejer at flytte til Danmark. De kan ofte på forhånd regne ud, at de vil få afslag«, siger Jannik Sahlholdt. Han peger også på, at kun 11 procent af alle familiesammenføringssager kommer fra Tyrkiet og tre procent fra Pakistan - de to lande, hvor politikerne mest frygter tvangsægteskaber. Mange får nej Af Udlændingestyrelsens tal fremgår det, at 427 par i fjor fik afslag på familiesammenføring på grund af tilknytningskravet. Og det skal ses på baggrund af, at danske statsborgere først blev omfattet af reglen, da den nye lov trådte i kraft i juli. Et andet udtryk for lovens effekt er, at mens der i første halvdel af 2002 blev givet tilladelse til familiesammenføring til 3.335 par, hvor en part har dansk/nordisk statsborgerskab, skrumpede antallet i sidste halvdel af året til 34 - altså en hundrededel. Arrogante bemærkninger I Folketinget vækker statsministerens udtalelser om problemets omfang forargelse. Anne-Marie Meldgaard, integrationsordfører for Socialdemokraterne, finder Foghs bemærkninger arrogante: »For de mennesker, det rammer, har det enorm betydning. Det er menneskers liv og levned, vi taler om«. Den radikale ordfører Elsebeth Gerner Nielsen undrer sig over Anders Fogh Rasmussens melding: »Udlændingestyrelsens egne tal viser, at det rammer utroligt mange mennesker. Vi kan se, at antallet af ansøgninger om familiesammenføring er mere end halveret. Og for danske statsborgere, der alligevel vover at søge, er afslagsprocenten 50«. Anledning til værdiproblem Elsebeth Gerner Nielsen finder det »fantastisk«, at en borgerlig-liberal regering kan sætte så vigtigt et frihedsprincip som retten til at bosætte sig i sit eget land over styr. »Selv om der kun skulle være tale om ganske få sager, må det trods alt være noget, der kunne give anledning til et værdiproblem for en regering, der i øvrigt mener, der skal være frit valg på alle hylder«, siger hun. Haarder fastholder Integrationsminister Bertel Haarder fastholder, at det »ikke er særlig mange«, der rammes: »Det ses af, at jeg kender alle de sager, der dukker op i pressen. Og TV2 og Politiken er nødt til at genbruge de samme sager for at holde liv i historien - der er ikke nye sager, man kan hive op. Dertil kommer, at fleste sager er tænkte eksempler om folk i udlandet, der godt vil have muligheden for at vende hjem, fordi de har lang og varig tilknytning til Danmark«, siger Bertel Haarder.