Fogh: Debat om Irakkrig er surrealistisk

Lyt til artiklen

Debatten om grundlaget for Irakkrigen fortsætter - selv om statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fredag på ny affærdigede diskussionen som en teoretisk øvelse. »Det er altså ikke så mange, der er optaget af det her. Det er en surrealistisk debat uden praktisk relevans. Saddam Hussein er væk, regimet er borte. Lad os dog nu koncentrere kræfterne om at bygge noget nyt, holdbart op i Irak. Det er det eneste, der betyder noget. Det er mere perspektivrigt end at holde navlebeskuende studiekredse om grundlaget for krigen«, lød det irriteret fra statsministeren, da han i går holdt pressemøde i Kolding, hvor Venstres folketingsgruppe holdt sit sommermøde. Forholdt indberetning fra dansk ambassade Han blev bedt om at forholde sig til en gammel indberetning fra den danske ambassade i Syrien, der tilsyneladende skabte ny tvivl om grundlaget for krigen. Indberetningen, der blev sendt hjem til Udenrigsministeriet i november 2002, oplyser, at USA's udenrigsminister, Colin Powell, havde forsikret den syriske regering om, at FN-resolution 1441 ikke på nogen måde kunne bruges som grundlag for en krig mod Irak. Fogh afviser sammenhæng Det skal stilles op imod, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) flere gange sagde, at krigen var forankret i FN gennem netop resolution 1441. Men den sammenhæng afviste statsministeren. »Vi har aldrig brugt 1441 som begrundelse. Begrundelsen fremgår klart af forslaget til folketingsbeslutning, som et flertal støttede, nemlig Saddam Husseins manglende samarbejde med FN. Hjemlen ligger i tidligere FN-resolutioner, bl.a. den fra 1991«, sagde Anders Fogh. Fogh: Der er ikke noget at komme efterMen udenrigsministeren har i Folketinget sagt, at hjemlen ligger i 1441?

»Det har jeg aldrig hørt udenrigsministeren sige, og jeg har overhørt alle debatter om Irak«, sagde statsministeren og tilføjede: »Der er ikke noget at komme efter«. Helveg enig Den udlægning erklærer den tidligere radikale udenrigsminister, Niels Helveg Petersen, sig enig i. Det folkeretlige notat fra Udenrigsministeriet, som regeringen byggede sin argumentation på, henviste netop ikke til resolution 1441, men til tidligere resolutioner, påpeger han. Helveg: Debatten er ikke ligegyldig »Men jeg er meget uenig, når statsministeren kalder den overordnede debat for ligegyldig. Det er bestemt ikke ligegyldigt, om de begrundelser er gyldige. Det svækker jo troværdigheden, for hvad skal vi tro på næste gang? Jeg forstår ikke, at han ikke tænker på det langsigtede troværdighedsproblem«, siger Niels Helveg Petersen. »Hykleri« SF's formand, Holger K. Nielsen, mener, at statsministerens affejning af debatten er »udtryk for en fabelagtig arrogance«. Holger K. Nielsen angriber også statsministeren for udtalelsen om, at FN's sanktioner har slået flere mennesker ihjel end Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. »Det er hykleri af værste skuffe. Vi foreslog jo konkret at erstatte sanktionerne af nogle mere intelligente sanktioner, der ville ramme Saddam Hussein. Som de var udformet, styrkede de jo Saddam, fordi de udsultede hans befolkning. Men Venstre var imod«, siger SF's formand.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her