PET skal redegøre for ekstremister

Integrationsminister Bertel Haarder (V) iværksætter nu en kulegravning af forholdene omkring den terrordødsdømte Omar Maaroufs danske statsborgerskab. Det sker efter et krav fra Socialdemokratiet, de konservative og Dansk Folkeparti, der vil have afdækket, om dansk-marokkaneren har opnået sit danske statsborgerskab ved at give falske oplysninger og derfor skal have det frataget. Samtidig bliver Politiets Efterretningstjeneste (PET) nu - bag lukkede døre i Folketingets Kontroludvalg - bedt om at redegøre for, om Danmark virkelig huser personer og grupper, der støtter terrorisme. Til kamp mod 'rygter' og 'halvkvædede viser' Det er formanden for Folketingets Retsudvalg og medlem af kontroludvalget, Anne Baastrup (S), der har rejst krav om en redegørelse: »Der er så mange rygter og halvkvædede viser om, at der er terrorister eller terrorsympatisører i Danmark. Dels får vi en stigmatisering om, at 'det er nok muslimerne', og dels bliver danskerne urolige. Derfor skal det frem i offentligheden, at PET rent faktisk har styr på det«, siger Anne Baastrup, der vil have PET's redegørelse, efter at Politiken søndag kunne fortælle, at den dødsdømte Omar Maarouf allerede i 1998 havde telefonnummeret på et højtstående al-Qaeda-medlem i sin private adressebog. Anne Baastrup afviser, at hun tidligere har fremsat ønske om en generel terrorredegørelse, men vil ikke kommentere, om hun før har bedt om en redegørelse om PET's viden om Omar Maarouf. 'Ekstremistiske miljøer er ingen hemmelighed' Chefen for PET, Lars Findsen, vil over for Politiken ikke kommentere, hvorvidt PET og regeringen i forvejen mistænkte Omar Maarouf for at have tilknytning til al-Qaeda: »Men det er ikke nogen hemmelighed, at der findes ekstremistiske miljøer i Danmark, som sympatiserer med islamistiske organisationer og terrorvirksomhed. Disse kredse overvåges af PET, og vi har en udmærket fornemmelse af, hvem de er«, siger Lars Findsen. Kulegravning af statsborgerskab Det er også oplysningen om Omar Maaroufs al-Qaeda-kontakt, der ligger til grund for kulegravningen af Omar Maaroufs danske statsborgerskab. Omar Maarouf blev dansk statsborger i 1997, men har også marokkansk statsborgerskab, da landet som et af få nægter at lade folk opgive deres oprindelige statsborgerskab. 'Danmarks forpligtelser er måske væk' I april 2002 vedtog Folketinget en ændring i indfødsretsloven med tilbagevirkende gyldighed. Ifølge den kan man miste sit danske statsborgerskab, hvis man i forbindelse med ansøgningen har »afgivet vildledende eller urigtige oplysninger«. »For det første skal Omar Maarouf have begået svig, og for det andet skal der en retssag til, for at han kan få frataget sit danske statsborgerskab. Viser det sig, at han har udvist svig over for det danske samfund, som han jo ikke lader til at have respekt for, og derved opnået statsborgerskab, har Danmark ikke flere forpligtelser over for ham«, siger formanden for Folketingets Indfødsretsudvalg, Else Theill Sørensen (K): K: Han må affinde sig med konsekvenserneIkke juridisk set. Men har Danmark ingen moralske forpligtelser, når han sidder dødsdømt i Marokko? »Altså, Danmark er generelt imod dødsstraf, men når han jo tilsyneladende har et større tilhørsforhold til sit andet hjemland, så må han affinde sig med konsekvenserne«. Dr.jur. folkeretsekspert Ole Espersen fastslår, at en annullering af Omar Maaroufs danske statsborgerskab vil betyde en ende på de diplomatiske forsøg, Danmark gør for at bedre Omar Maaroufs sag i Marokko.