Syv ud af ti danskere siger, at de ville tage plejeorlov for at passe et døende familiemedlem. Det viser Politikens undersøgelse om danskernes holdninger til døden, udført af Vilstrup Research. De gode hensigter rammer helt skævt i forhold til virkeligheden. Hvert år holder kun omkring 2.000 danskere plejeorlov. Før ordningen blev indført i 1990, regnede man med, at omkring 7.000 ville bruge den. Antallet er dog fordoblet gennem årene - formentlig fordi flere hører om muligheden, og fordi flere og flere overenskomster sikrer fuld løn under orloven. Mangler hjælp Det er selvfølgelig uforpligtende at sige god for plejeorlov i et anonymt telefoninterview. Men der kan være gode grunde til, at folk med fine intentioner dropper plejeorloven, når de står i situationen. »Det er helt afgørende, at man fornemmer, at man kan få hjælp. Folk kan næsten aldrig klare at passe en døende alene. Man risikerer simpelthen af se sin pårørende dø i smerte og elendighed, hvis det praktiske omkring hjemmesygepleje og lignende ikke fungerer optimalt«, siger seniorforsker Helle Timm fra Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning, der evaluerede plejeorloven i 1999. Tværet ud som individer Dertil kommer det følelsesmæssige pres. Ved Aalborg Universitet har cand.scient.soc. Karen Marie Dalgaard forsket i danskeres erfaringer med plejeorlov. »De pårørende oplever det som meget meningsfuldt og smukt - men også, at de nærmest bliver tværet ud som individer. Folk står meget alene. Nogle trækker på venner og familie. Men andre har ikke et netværk i nærheden eller oplever måske, at vennerne undgår at komme på besøg, fordi de har svært ved at håndtere situationen«, siger hun. Af samme grund fremhæver Karen Marie Dalgaard også professionel hjælp. »Hjemmesygeplejen og de praktiserende læger skal være gearede til at støtte maksimalt. Og så er det vigtigt, at der er palliative team, der kan rykke ud til hjemmet, hvis den døende har svære smerter og komplikationer«, siger hun. Mere information Plejeorloven sikrer halvanden gange sygedagpenge til folk, der passer et familiemedlem eller en ven i hjemmet. Det svarer til cirka 20.000 kr. om måneden. Under de kommende finanslovsforhandlinger vil Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winther, foreslå, at man sætter flere penge af til at informere om plejeorloven. »Mange har stor glæde af orloven og oplever den som en meningsfyldt afsked med en døende. Men der er en del usikkerhed om ordningen, både i sundhedsvæsnet og blandt befolkningen. Folk skal kende de præcise muligheder og vide, hvad de går ind til«, siger Jørgen Winther, der var med til at vedtage plejeorloven i 1990 imod sit eget partis linje. Venstre har ifølge Jørgen Winther til gengæld ingen konkrete planer om at tilføre ekstra penge til kommuner og amter til eksempelvis at udbygge palliative team.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























