Særplan for alle elever på vej

Skriftlige udviklingsplaner er på vej ind i folkeskolen. Ikke bare som en vagt formuleret ide om, hvilken retning sådan cirka lille Thomas bør bevæge sig i, men som en helt konkret målsætning om, hvad eleven skal nå inden et givet tidspunkt. Og hvor stor en del af målene, der nås, hvorfor eller hvorfor ikke, og hvad der kan gøres og af hvem. Den kun tre år gamle Buskelundskole i Silkeborg er en af de skoler, der meget ambitiøst har arbejdet med udviklingsplaner. Planerne, der skabes af elever, forældre og skole i samarbejde, kan rumme alt fra målet om, at Thomas vil have lært sig bogstavet 'f' inden udgangen af august, til Marie, der vil have lært at løse plusstykker før jul, og Amanda, der gerne vil blive bedre til selv at opsøge sine klassekammerater i skolegården. Kræver ressourcer Erfaringen efter det første år med planerne er gode, fortæller skoleleder Gorm Sæderup: »Det kræver mange ressourcer, men vi ser det som et rigtig godt svar på den udfordring, vi står over for med folkeskolelovens formålsparagraf: at møde hvert enkelt barn på dets eget niveau«. Skolens forældrekreds bakker ifølge en spørgeskemaundersøgelse op om planerne, og de går meget op i, at der fastlægges sociale mål og ikke kun rent faglige. Hastigt på vej I Kommunernes Landsforenings børne- og kulturafdeling vurderer vicekontorchef Lis Sandbech, at de individuelle og skriftligt nedfældede planer hastigt er på vej ind på skolerne. KL har netop fået foretaget en Gallup-undersøgelse, der vidner om massiv forældreinteresse for skriftlige tilbagemeldinger om elevernes udvikling. Begejstrede eksperter Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) ser udviklingsplanerne som et godt bud, når skolerne skal efterkomme lovens krav om differentieret undervisning. Også skoleeksperter er begejstrede for udviklingen. I Danmarks Lærerforening (DLF) - hvor Buskelundskolen betegnes som 'girafskole', fordi den pædagogisk rager op i landskabet - vurderer man, at udviklingsplaner på så gennemført et niveau som i Silkeborg ikke er gennemsnittet. »Men det udvikler sig den vej, og vi kommer til at se mere af det«, understreger pædagogisk konsulent Thomas Seeberg fra DLF. Ros fra professor Også på Danmarks Pædagogiske Universitet roses ambitionen om individuelle målsætninger og strategier: »Hvis vi skal tilpasse undervisningen til den enkelte elevs forudsætninger og potentiale, så er vi jo netop nødt til at føre bog og lave en plan for hver enkelt elev«, siger professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet. Han påpeger, at egentlige udviklingsplaner endnu ikke er voldsomt udbredt. »I bedste fald laves de for børn i specialundervisning, men det er virkelig et skridt frem for undervisningen. Uden de konkrete planer for det enkelte barn kommer vi jo aldrig ud over 'undervisning efter midten', hvor den laveste fællesnævner bliver styrende«, siger han.