En måned i det sydfranske har ikke ændret Anders Fogh Rasmussens syn på det grundlag, den danske regering gik med i krigen mod Irak. Debatten kalder han for »ubetydelig og teoretisk uden praktisk relevans« i et interview med Politiken. Statsministeren mener, at krigsdeltagelsen blev besluttet på et grundlag, som alle kendte: 'Fuldstændigt åbent grundlag' »Vi er gået ind i den internationale koalition på et fuldstændigt åbent grundlag, som alle har kendt, og som er lagt frem i Folketinget. Grundlaget er meget klart det, at Saddam Husseins regime nægtede at samarbejde med FN. Det blev fastslået senest i resolution 1441 fra december 2002, men er også fastslået tidligere«, siger statsministeren. Den amerikanske og britiske regering har været under voldsomt pres, fordi Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben ikke er blevet fundet på trods af fire måneders eftersøgning. Men det påvirker ikke Foghs opfattelse, at masseødelæggelsesvåbnene var en vigtig grund til at gå i krihg: »Jeg løber ikke fra, at spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben var centralt. Og det er alt for tidligt at konkludere noget som helst om eksistensen af de våben - eftersøgningen fortsætter«, siger Fogh. Vil de have Saddam tilbage? Han har ikke meget til overs for diskussionen om de manglende masseødelæggelsesvåben i Irak: »Dem, der nu bruger en masse krudt på at gå op i, om der er masseødelæggelsesvåben eller ej, hvad er det, de vil? Vil de have Saddam tilbage?«
Fogh afviser Irak-kritik
Lyt til artiklen
