Mange vil dø - især i udviklingslandene

Varmere luft, varmere havvand, smeltende gletsjere, hedeslag i Indien, ekstrem varme ved Middelhavet ... Forskere i FN's klimapanel IPCC mener, at mennesket ved afbrænding af kul og olie har påvirket atmosfærens sammensætning og dermed påvirket Jordens klima. Bush vil lede efter naturlige forklaring USA's præsident George W. Bush foreslår mere forskning for eksempel i naturlige svingninger i Jordens klima. Imens stiger USA's udslip af CO2. Græsrødderne kræver handling og har længe kunnet hente ammunition fra klimapanelet. Foreløbig har verden fået en Kyotoaftale, der er tiltrådt af 111 lande, men som først binder juridisk, når Rusland har skrevet under. At en estimeret klimaforsker som sir John Houghton nu skruer op for retorikken og sammenligner global opvarmning med masseødelæggelsesvåben og terrorisme, er en gave til organisationer som Greenpeace og WWF Verdensnaturfonden. Mange vil dø »Det er en meget provokerende, men rigtig sammenligning. Den globale opvarmning er en slags masseødelæggelsesvåben. Houghtons indlæg er en kritik, der vil noget, af USA«, siger klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace. Seniorforsker, dr.phil. Jes Fenger fra Danmarks Miljøundersøgelser siger, at »det er fuldstændig rigtigt, at den globale opvarmning er en trussel, og mange vil dø«. Han forventer, at konsekvenserne vil slå ned med særlig kraft i visse udviklingslande, der vil blive ramt af ekstra tørke eller flere oversvømmelser. »Forskerne er nogenlunde enige om, at det her er seriøst«, siger Fenger. Men det er vel ikke det generelle indtryk, man får i medierne. Forskerne er ofte uenige også om klima?

»Medierne vil gerne have usikkerhed. Hvis 100 forskere siger 'ja', og 2 siger 'nej', citerer du en af hver. Min vurdering er, at der er ved at være konsensus om, at den menneskeskabte drivhuseffekt er rigtig nok«, siger Jes Fenger. Spinkelt data-grundlag »På videnskabelig sikker grund er man ikke«, siger lektor Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Han er enig i, at der har været en opvarmning i det 20. århundrede. »Årsagen kan være menneskelig eller naturlig påvirkning. Vores datamateriale er for spinkelt til at skille det ad«, siger Jørgen Peder Steffensen. Han påpeger, at målingerne af temperaturen på Jorden begyndte i den sidste halvdel af 1800-tallet, da en periode med afkøling nåede bunden efter et længere siksakforløb. Advarer mod at vente på beviset Derfor kan det fortsat ikke udelukkes, at naturens eller solens luner spiller ind. Jørgen Peder Steffensen mener dog, at de fysiske forklaringer på og modellerne bag beregninger af den menneskeskabte drivhuseffekt ikke er så tossede endda. »Det rimer rigtigt, så jeg synes, at vi er bedst tjent med at agere, som om vi er ved at påvirke klimaet«, siger Jørgen Peder Steffensen og nævner to ekstra argumenter for at forsøge at begrænse udslip af CO2: Hvis vi venter på beviset, så kan det være for sent at gøre noget. Derudover burde det være god latin at spare på de ressourcer (olie, kul og naturgas), der før eller siden slipper op.