Norsk succes med integration

Problemerne er de samme. Også i Norge er politikerne begyndt at tænke nye tanker for at få integreret flygtninge i samfundet - så de kan tale sproget, forstå kulturen og frem for alt: komme i arbejde. Mange af de norske løsninger lyder da også som et ekko i fjeldene - nøjagtig som i Danmark tales der i Norge meget om rettigheder og pligter. Ingen på lav ydelse Men på ét afgørende punkt har den borgerlige regering i Norge valgt en helt anden kurs end den danske: nemlig i spørgsmålet om, hvor mange penge flygtninge får udbetalt. Mens flygtninge i Danmark får en særlig lav ydelse - starthjælp eller integrationsydelse - modtager flygtninge i Norge mindst det samme som enhver norsk borger på socialhjælp. Flygtninge i arbejde »Vi har valgt ikke at gøre forskel. Vi mener, at når først man har fået opholdstilladelse i Norge, så skal man behandles på lige fod med alle andre borgere i landet«, siger den norske viceminister for integration, Kristin Ørmen Johnsen fra det konservative parti Høyre. Men den danske regering argumenterer med, at den lavere ydelse giver et godt incitament til at komme i arbejde? »Vi har altså valgt at prøve vores egen model først. Det vigtigste er, at flygtninge kommer i arbejde, og dér har vi ret gode erfaringer«, siger Kristin Ørmen Johnsen. Kontrakt-model Den norske model er stadig ved at blive indfaset og vil først gælde hele landet i løbet af 2004. Men erfaringerne fra en række forsøgskommuner er gode. »Vi har fået meget positive evalueringer, både fra kommunerne og brugerne«, fortæller viceministeren. Hovedprincippet i den norske model er, at en flygtning, der har fået asyl, samt alle direkte familiesammenførte skal gennemgå et to-årigt integrationskursus, der omfatter sprog, samfundskendskab og arbejdstræning. Det er den enkelte kommune, der står for kurset, og én af hovedtankerne er, at der laves en kontrakt mellem kommunen og den enkelte flygtning. »Hvis man ikke møder op til kurset, som tager cirka seks timer om dagen alle hverdage, så bliver man trukket i støtte«, siger Kristin Ørmen Johnsen. Ret og pligt gælder alle En afgørende forskel i forhold til Danmark er, at retten og pligten til at deltage i kurset gælder alle flygtninge. I Danmark har ægtefæller eller forsørgede ikke ret til at modtage starthjælp - men dermed heller ikke pligt til at deltage i integrationsprogrammet. »Vi er meget optagede af ligestilling. Derfor skal det her også gælde kvinder - både for at vi kan få dem ud på arbejdsmarkedet, og for at de kan danne gode eksempler for deres børn, så vi kommer ind i en god spiral«, siger viceministeren. Formue at spare Netop kvindernes rolle er med til at gøre den norske model økonomisk attraktiv. Et uafhængigt analyseinstitut har beregnet, at Norge over en 10-års periode kan spare 45 mia. danske kroner ved at blive bedre til at integrere de ikkevestlige indvandrere og flygtninge. I Danmark mener Socialdemokratiet, at regeringen burde tage ved lære af den norske model. »I Norge følger ydelserne den enkelte og reguleres ikke i forhold til familiens samlede indtægt. Det har givet både mænd og kvinder motivation til at komme i gang med et arbejdsmarkedsorienteret integrationsprogram«, siger integrationsordfører Anne-Marie Meldgaard. Administrativt bøvl Hun hæfter sig ved, at en række venstreborgmestre i Politiken torsdag opfordrede regeringen til at skrotte starthjælpen - fordi den simpelt hen ikke får flere flygtninge i arbejde, men tværtimod medfører større administrativt besvær i kommunerne, fordi man er nødt til at tildele flygtninge andre ydelser, for at de kan klare sig. »Starthjælpen er ikke nogen hjælp, men er skadelig for integrationen. Det må regeringen snart indse«, siger hun. »Et åbent sind« Integrationsminister Bertel Haarder (V) er helt bekendt med de norske principper, og »at Norge er det eneste land i verden, hvor flygtninge får mere end i Danmark«. »Jeg følger med stor interesse de norske erfaringer og vil gøre det fremover. Jeg har svært ved at forstå, at en høj ydelse skulle være en større tilskyndelse til at blive integreret og komme i arbejde end den danske starthjælp, men jeg vil ikke på forhånd afvise det«, siger han, der dog heller ikke vil tillægges en åbning i regeringens ellers bastante afvisning af at ændre i den et år gamle starthjælp. »Men jeg har et åbent sind - også i denne sag«, siger han.