Antallet af indvandrere falder fortsat

Der kommer færre og færre indvandrere til Danmark, både som asylansøgere og som familiesammenførte. Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser, at antallet af asylansøgere i årets første seks måneder ligger på 32 procent af rekordtallet fra andet halvår 2001. Antallet af ansøgninger om familiesammenføringer ligger i første halvdel af i år på 39 procent af rekorden, der også er fra andet halvår 2001. Faldet fortsætter Tallene viser, at stramningerne af udlændingeloven per 1. juli 2002 ikke bare straks halverede indvandringen, men at faldet fortsætter. Integrationsminister Bertel Haarder (V) tager dog tallene med et gran salt: »Når man laver en ny regel med en grænse på 24 år for familiesammenføring, bliver nogle ansøgninger blot udskudt. Så jeg foretrækker indtil videre at tale om en halvering«. Hvor langt skal tallene ned?

»Det afhænger af verdenssituationen. Det er et spørgsmål om krig og fred, så det kan man ikke sige noget om«. Det gælder vel kun asylansøgerne. De indvandrere, der allerede er kommet, vil jo stadig kunne søge familiesammenføring?

»Jeg vil ikke lægge mig fast på et tal«, svarer Bertel Haarder. DF: For mange Dansk Folkepartis udlændingeordfører Peter Skaarup siger, at »der stadig kommer for mange«. Hvor langt skal tallene ned?

»Åh, det er svært at sætte tal på. Der er jo kommet mere kontrol over det hele med den nye regering og aftalen med Dansk Folkeparti. Jeg er heller ikke sikker på, at tallene bliver på det niveau, de er på i øjeblikket«. »I hvert fald gennemhuller tallene den myte, at Danmark har lukket sine grænser. Det har vi ikke. Der kommer stadig asylansøgere, og der er stadig familiesammenføringer. Vi må senere på sommeren drøfte med Bertel Haarder, om stramningerne er effektive nok«. Hvad er egentlig jeres mål?

»I princippet ville vi gerne tilbage til situationen i 1983, før den liberale udlændingelov. Jeg undrer mig også over, at der stadig kommer så mange fra Irak, Afghanistan og Somalia. Det er lande, hvor der gøres en kæmpeindsats«. I en verden med uro er der vel asylansøgere?

»Jamen at der kommer tjetjenere, det kan man bedre forstå. Tjetjenien er et område, hvor vi ikke har og ikke kan få indflydelse på udviklingen. Jeg liberianere - der er jo borgerkrig i landet. Men jeg synes stadig, der lyser nogle advarselslamper«, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører. Dansk Folkeparti presser på for at få tvangshjemsendt de cirka 2.750 asylansøgere, der har fået afvist deres ansøgning, men stadig er i Danmark, fordi deres hjemland ikke vil tage imod dem eller mangler papirer. Partiets gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, har i flere medier truet med ikke at stemme for finansloven, hvis en bestemmelse om midlertidig opholdstilladelse til de afviste asylansøgere ikke afskaffes. »Det vil være et signal til både asylansøgere og til befolkningen om, at myndighederne har som mål at skille sig af med alle afviste asylansøgere. Når de er afviste, så vil det sige, at de ikke er forfulgt i deres hjemland, men er kommet hertil for at få bedre sociale vilkår«, siger han til Ritzaus Bureau. Integrationsminister Bertel Haarder tager truslen roligt: »Reglen har ikke den store betydning«, siger ministeren. »Den går ud på, at de afviste asylansøgere, der samarbejder med myndighederne om at komme til deres hjemland, efter 18 måneders ventetid kan få en midlertidig opholdstilladelse på et år. I praksis drejer det sig om meget få«. »De fleste afviste nægter at samarbejde, og de får ikke en opholdstilladelse. De er tværtimod her fra 1. maj kommet på madkassecirkulæret, så de ikke længere får lommepenge. Jeg tror, Dansk Folkeparti har misforstået reglen, men vil da gerne diskutere den«.