Syddansk Universitet : Samtaler virker bedre end kvoter

På Syddansk Universitet kommer man ikke ind via kvote 2, fordi man har været au pair i Frankrig eller har talt flasker i Netto. Universitetet har de sidste tre år haft dispensation fra de normale kvote 2-kriterier og i stedet optaget studerende på fire sundhedsvidenskabelige uddannelser på baggrund af en halv times samtale og en multiple choice-test. Andre kriterier »Vores interesse er at finde veje ud af kvotesystemet, som giver folk falske forhåbninger og lokker dem til at tro, at de kan blive optaget. Vi tror på, at der findes mere kvalificerede måder at vælge folk ud på. Derfor har vi sagt, at hvis du har over 8 i snit, så vægter vi andre kriterier: modenhed, motivation og dine forestillinger om, hvad du vil bruge uddannelsen til«, siger studiechef Per Andersen, Syddansk Universitet. Foreløbig er erfaringerne gode med de 50 procent fra kvote 2, der kommer ind på medicin, og de 80 procent, som kommer ind på de andre sundhedsvidenskabelige uddannelser. Stor motivation Vejen til journalistuddannelsen og medievidenskab i Odense går også over en samtale. »Fordelen er, at vi kan se, at de folk, vi får ind, møder op 1. september og er velforberedte og motiverede. De har en meget afklaret holdning til det at læse og er generelt gode studerende med et stort engagement i det sociale miljø«, siger Per Andersen og understreger, at det også gælder dem, som kommer direkte fra gymnasiet gennem den alternative kvote 2-ordning. Omfattende administration Han så gerne, at Odenses måde kom til at gælde på alle universiteter, men erkender, at det rent administrativt nok bliver for omfattende på de store universiteter i København og Århus. »Vi mener, at vi skal sætte en torpedo under hele systemet. Hvorfor kommer dem, der har 9,9 ind, mens dem med 9,7 ikke kommer ind? Det er kun, fordi det ikke er hensigtsmæssigt rent administrativt«, siger han. Men Danske Studerendes Fællesråd er ikke meget for fremgangsmåden. De mener, at det favoriserer de stærke studerende. »Med samtaler og personlighedstest bliver presset på den enkelte lige så stort, som da de gik til studentereksamen. Det er ens evne til at begå sig mundtligt, der bliver bedømt. Det bør være nok, at man allerede har bestået en studentereksamen«, siger Trine Ingemansen, uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd. Bedre rådgivning Studiechefen mener omvendt, at samtalen gør, at de bedre kan give den enkelte studerende en god rådgivning. Og multiple choice-testen er ment som en mentalforberedelse til, hvad de går ind til. »Til samtalen kigger vi folk dybt i øjnene og siger: Nå, så du vil være sygeplejerske. Æh, svarer den studerende så. Jo, for du siger, at du gerne vil være noget for syge mennesker. Så skal du ikke være læge, for det er noget meget andet«, forklarer Per Andersen. Han medgiver, at det kan være svært ikke at have sympatier, men at de kan dokumentere alt, hvad der sker. »Vi er i stand til at sige til de ansøgere, der ikke kommer ind, hvad de skal blive bedre til. Nogle får at vide, at de ikke har empati, de kan ikke lytte og forstå og skabe den gensidige sympati i interviewsamtalen. Det dumper man på, for når man skal have med mennesker at gøre, skal man kunne omgås dem«. Andre får at vide, at de skal bruge det næste år på at forbedre deres sprogkundskaber - f.eks. svenskere og ansøgere med anden etnisk oprindelse.