KU overbooker lægestudium

Mange svenskere og nordmænd venter i disse dage spændt på, at to breve skal dumpe ind ad brevsprækken. Ét fra Danmark og ét fra hjemlandet. Særlig interesse har brevet fra hjemlandet, og det er i mange tilfælde afgørende for, om brevet fra Danmark modtages med glæde, skuffelse eller ligegyldighed. For indeholder brevet fra hjemlandet et positivt svar om optagelse på lægestudiet, er det de færreste svenske og norske studiesøgende, der i stedet vælger at takke ja til en eventuel plads på et dansk universitet. 36 sagde nej »Vi har ingen koordineret tilmelding for Norden, så de kan søge i både Sverige - eller Norge - og i Danmark. Og hvorfor skulle de tage til Danmark, hvis de kommer ind i hjemlandet«, spørger studiechef på Københavns Universitet Jakob Lange. I 2002 blev 105 svenskere optaget på medicinstudiet i København - ud af dem takkede 36 nej til invitationen. Samme år fik 33 nordmænd positivt svar på deres ansøgning - heraf meddelte 26, at de ikke havde tænkt sig at dukke op. Overbooker Den tendens har nu fået Københavns Universitet til at overbooke studiet i forbindelse med dette års optag. »Det er vanvittig vigtigt, at vi får pladserne fyldt op - ellers går vi fallit. Vi har sikret os, at hvis alle nordmænd og svenskere melder fra, så får vi uden problemer pladserne fyldt op alligevel«, siger Jakob Lange. »Vi har hele tiden overbooket cirka ti procent for at undgå tomme stole, når folk ikke møder op. Nu overbooker vi endnu mere på medicin, både med pladser og standbypladser, så vi er sikre på, at alle sæder bliver fyldt ud - og med flest danskere, fordi svenskerne ikke møder op«, siger Lange. Ud over overbookningen står 15 procent ekstra ansøgere på standbyliste - parat til at springe til, hvis andre springer fra. Is i maven Jakob Lange er ikke bekymret for, at holdene ender overfyldte, fordi de nordiske nabofolk i år beslutter sig for at møde op. »Vi har selvfølgelig gjort det her med baggrund i de erfaringer, vi har. De viser, at der på medicinstudiet, hvor vi optager mange fra de nordiske lande, er en høj 'nej tak-procent' - så vi har is i maven«, siger studiechefen. Glad for overbooking Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) hilser overbookningen velkommen. »Hver gang en svensk studerende bliver optaget, er der en dansk, der ikke gør. Så derfor er det fornuftigt at overbooke, så længe man har styr på, at holdene ikke bliver for store«, siger formand Simon Serbian, der imidlertid understreger, at FADL støtter et frit uddannelsesmarked, der giver studerende ret til at søge studieplads, hvor de vil. Syddansk Universitet (SDU), der efter Københavns Universitet har det største optag af norske og svenske studerende på lægestudiet, har ikke fundet grund til at optage ekstra studerende. »Afbud har ikke været et fremtrædende problem hos os, men de nordiske studerende udgør heller ikke så stor en andel hos os, som de gør i København. Og så er vores erfaring heller ikke, at nordmænd og svenskere er mere svigefulde end andre ansøgere«, siger Mogens Hørder, der er dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU. »Derfor har vi ikke valgt at gøre noget særligt - men det kan da godt være, at det kommer til at koste os lidt ærgrelse, hvis flere nordiske optagne takker nej i år. Men så har vi jo en standbyliste«, siger dekanen fortrøstningsfuldt. Nordmænd og svenskere udgør omkring 25 procent af de studerende på de danske medicinstudier, men det giver ifølge FADL's formand, Simon Serbian, ikke problemer i dagligdagen på studiet. Alligevel så han gerne, at politikere i Sverige og Norge oprettede flere uddannelsespladser. Ud over en sikring mod tomme pladser i Danmark - som følge af afbud fra svenskere og nordmænd - ville det betyde en øget mangfoldighed. En fordel for alle, mener Simon Serbian. Danskere først Formand for Folketingets Sundhedsudvalg Birthe Skaarup (DF) bakker op om Københavns Universitets optagelsesprocedure, men mener, at problemet skal bekæmpes ved roden. »Der er nok danskere, der gerne vil læse medicin, så hvorfor skal vi være så dumme bare at åbne op for udenlandske studerende«, spørger Birthe Skaarup. Hun appellerer til, at Sverige og Norge selv uddanner sine borgere. »De svenske og norske studerende har været et problem i mange år, og jeg forstår ikke, at ingen dansk minister har gjort spor ved det. Jeg beder nu videnskabsministeren om at tage det op i EU-regi, for det kan ikke blive ved at gå«, siger Birthe Skaarup.