Global hedetur i 2003

Den faste is på alpetinden Matterhorn i Schweiz smelter, og det har fået flere laviner til at drøne ned ad bjerget. Samtidig har Schweiz registreret den varmeste juni i 250 år. Tilfældigt? Afsmeltning af gletsjere og en stadig højere snegrænse i Alperne passer ind i billedet af en jordklode under opvarmning. Og år 2003 bliver ikke en kølig befriende undtagelse. Varmeste årti i 1.000 år Data fra årets første seks måneder bekræfter en nu over 20 år lang og ubrudt tendens til global opvarmning. Varmerekorden fra 1998 bliver næppe slået i år, men 2003 vil - som det ser ud nu - udfordre 2002 og 2001 på de næste pladser. Ifølge meteorologer har 1990'erne formentlig været det varmeste årti i 1.000 år. Det 21. århundrede starter på et højt niveau. Forskningsleder Eigil Kaas fra Danmarks Meteorologiske Institut siger, at den tiltagende menneskeskabte drivhuseffekt »sandsynligvis er den vigtigste årsag« til de stigende temperaturer. År for år stiger indholdet af CO2 og metan i atmosfæren, og disse drivhusgasser holder på Solens varme som glas i et drivhus. Ekstra CO2 kommer fra biler, fly og kraftværker. 49 grader i Indien FN's meteorologiske organisation advarer i usædvanligt klare vendinger om, at klimaet er under forandring, og at det kan føre til mere ustabilt vejr. Kraftige oversvømmelser i Kina, junitemperaturer i Sydfrankrig på 5-7 grader over gennemsnittet, ekstrem sommervarme i Italien, 562 tornadoer i USA i maj, temperaturer i Indien på 49 grader og usædvanligt koldt og vådt vejr i det østlige USA gennem tre måneder ... Listen er lang, men ikke alle er overbeviste om, at der vitterlig er tale om en forøget drivhuseffekt skabt af menneskets afbrænding af olie, kul og naturgas. USA's præsident, George W. Bush, har netop foreslået en tiårig forskningsplan, der skal fokusere på naturlige svingninger i klodens klima. Hvis den periode med varme, kloden er inde i, blot skyldes naturens eller Solens luner, så kan mennesket altså fortsat sende milliarder af ton kulstof ud i atmosfæren, lyder filosofien bag. Græsrødder kritiserer planen for at genåbne afsluttede videnskabelige debatter og udskyde meningsfuld handling. På dagsordenen sidst i 1980'erne Menneskeskabt drivhuseffekt kom på den politiske dagsorden sidst i 1980'erne. I Danmark fremlagde VKR-regeringen under ledelse af Poul Schlüter (K) i 1990 et ambitiøst mål om et 20 procent lavere CO2-udslip i 2005. FN har først med klimakonventionen fra 1992 og en protokol vedtaget i den japanske kejserby Kyoto i 1997 forsøgt at tøjle udslippene. Danmark har lovet FN at mindske udslippet af CO2 og fem andre drivhusgasser med 21 procent frem til 2012. 111 Kyotolande Kyotoaftalen er foreløbig tiltrådt af 111 lande og binder juridisk, hvis Rusland eller USA godkender den. Kyotoaftalen forpligter i-landene til at mindske deres udslip med 5,2 procent, men USA, der er verdens største CO2-udleder, har under George W. Bush afvist klimaaftalen som for dyr at gennemføre. USA's CO2-udslip vokser og vokser - med 2001 som en undtagelse. Nogle amerikanere er dog ved at være indstillet på, at noget bør gøres. For eksempel deltager American Electric Power, der er USA's største CO2-udleder, i arbejdet på at oprette en handelsplads for CO2-udslip: Chicago Climate Exchange. EU har været en af drivkræfterne bag Kyotoaftalen og har lovet at skære otte procent af udslippet af drivhusgasser frem til 2012. Et af midlerne er handel med CO2-kvoter. Fra 2005 får flere tusinde virksomheder i EU tildelt (faldende) CO2-kvoter. Hvis en virksomhed slipper mindre CO2 ud end tilladt, så har den kvoter at sælge ud af. Hvis CO2-udslippet øges, skal der købes ekstra kvoter. EU-plan Derudover har EU-kommissionen netop fremlagt et forslag til, hvordan disse virksomheder kan få hjælp til at overholde deres kvoter ved at lave projekter i andre i-lande og i udviklingslande. Kommissionen har foreslået et loft over køb af udslip uden for EU - et loft som Greenpeace mener er for højt, men som den danske regering givetvis vil forsøge at gøre højere. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) satser meget på CO2-handel og har indgået aftaler med Slovakiet, Rumænien, Ukraine og Bulgarien.