Stadig flertal for Irakkrigen

Historien vil tilgive os, selv om der ikke bliver fundet masseødelæggelsesvåben i Irak, forudså den britiske premierminister Tony Blair i en tale til den amerikanske Kongres torsdag. En ny måling fra Vilstrup tyder på, at han får ret: Selv om der endnu ikke er fundet spor af Saddam Husseins kemiske og biologiske våben, støtter et lille flertal af danskerne krigen mod Irak. 47 procent mener, at krigen mod Irak er fuldt berettiget, selv om der ikke er fundet masseødelæggelsesvåben. Omvendt mener 45 procent, at krigen ikke er berettiget. Glad Per Stig Udenrigsminister Per Stig Møller (K) glæder sig over tallene. »Det er en stor stigning i forhold til marts, da man gik ind i Irak. Jeg tror, det spiller ind for danskerne, at der er fundet massegrave i Irak. Der har været megen diskussion om grundlaget for krigen, og på den baggrund synes jeg, det er en stor andel, der støtter krigen«, siger han. Socialdemokratiets udenrigsordfører, Jeppe Kofod, hæfter sig omvendt ved den halvdel, der er imod krigen. »Alle er glade for, at verden er blevet en diktator mindre. Ingen ønsker regimet tilbage, og derfor er det overraskende, at så mange er skeptiske. Det viser, at mange havde foretrukket en krig, der byggede på et FN-mandat«, siger han. Kvinder mere skeptiske Målingen viser, at kvinder er langt mere skeptiske over for krigen i Irak end mænd. 51 procent af de kvindelige vælgere mener ikke, at krigen er berettiget, mens kun 39 procent af mændene er imod. Politisk deler vælgerne sig i høj grad efter de skillelinjer, der også findes i Folketinget: Venstrefløjens vælgere er meget skeptiske, mens regeringspartierne og Dansk Folkeparti har stor opbakning blandt deres egne vælgere. »Det afspejler meget godt den officielle retorik«, siger lektor i international politik Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet. »Statsministeren har været meget dygtig til at formulere sig på en måde, så han ikke kunne hænges op på det, hvis der ikke blev fundet masseødelæggelsesvåben - han har slået på, at Saddam Hussein var en bandit, Irak et rædselsregime osv.«, siger han. Stor skepsis Hos Enhedslisten mener Søren Søndergaard, at tallene blot viser, at danskerne er glade for at være sluppet af med Saddam Hussein. »Hvis jeg var statsminister, ville jeg være meget bekymret over de tal. Der skal ikke gå meget galt i Irak, før der vil være et flertal imod krigen«, siger han. Holger K. Nielsen (SF) mener, det er bemærkelsesværdigt, at der er så stor skepsis. »Det er lykkedes regeringen at sætte en dagsorden, der går på, at det handlede om et regimeskifte i Irak. Historiens dom vil afhænge af, hvordan det udvikler sig i Irak. Nu taler USA's generaler om guerillakrig. Hvis det ender med en årelang besættelse, er jeg ikke sikker på, at historien vil tilgive«, siger han. Historiens dom Peter Viggo Jakobsen er enig i, at spørgsmålet om masseødelæggelsesvåben eller ej ikke er afgørende for historiens dom. »Det afhænger helt og holdent af, om udviklingen i Irak bliver en succes. Hvis Irak får et styre, der bliver anerkendt både af befolkningen og omverdenen, vil krigen afgjort blive set som en rigtig beslutning«, siger han. »Præsident Bush og Tony Blair vil sætte alt ind på, at genopbygningen bliver en succes - deres politiske liv afhænger af det«, vurderer han. 'Slå plat' Venstres udenrigspolitiske ordfører, Troels Lund Poulsen, er ikke forundret over, at der fortsat er modstand mod krigen. »Det har hele tiden balanceret omkring 40-45 procent«, siger han. »Men det er bekymrende, at Socialdemokratiet, der gerne vil i regering igen, bliver ved med at slå plat på så alvorlig en sag. De ved lige så godt som os, at der var en meget lang debat op til krigen«, siger han.