Etisk Råd bekymret for screening af gravide

Man hverken kan eller skal kontrollere alt, mener formanden for Det Etiske Råd, Ole Hartling. Han advarer kraftigt mod Sundhedsstyrelsens anbefaling af, at alle gravide kvinder fremover skal tilbydes en skanning for at undersøge, om deres ufødte barn har mongolisme. Urimeligt pres Det vil lægge et urimeligt pres på både den enkelte kvinde og hendes læge, så der ikke er tale om et reelt frit valg, mener han. Kvinden vil få oplyst en risiko, som hun ikke har en jordisk chance for at vurdere. »Det bliver næppe omkostningsfrit at tro, at vi kan screene alle kvinder for at få sikkerhed. Det lyder smukt og overbevisende at sige, at vi passer på alle, men det giver i virkeligheden en masse bekymringer. Man får oplyst en risiko, som man ikke vidste, var der. Så ved man resten af graviditeten, at man har større risiko end unge kvinder, men ikke nok til at få en fostervandsprøve. Når den usikkerhed er i blodet, vil man gøre, hvad man kan for at få fuld sikkerhed - måske tage til udlandet eller betale selv«, siger overlæge Ole Hartling. Sundhedsstyrelsen foreslår, at man dropper tilbuddet til kvinder over 35 år om at få en fostervandsprøve, og i stedet tilbyder alle kvinder at få taget en blodprøve eller få skannet det ufødte barns nakkefolder - som kan afsløre tegn på mongolisme. Derved skal kun kvinder i risikogruppen have taget en fostervandsprøve, som giver øget risiko for abort. Fostervandsprøve Normale unge kvinder har en risiko på for eksempel 1 ud af 30.000 for at føde et barn med mongolisme. Viser skanningen, at ens risiko er under 1 til 400 vil man få tilbudt en fostervandsprøve. »Sundhedsstyrelsen understreger, at det bliver ikke frit valg på alle hylder, så kvinden kan ikke bare forlange en fostervandsprøve. Men i denne tid, hvor alt skal være perfekt, vil ingen løbe risikoen for at få et skadet barn. Men man er jo ikke garanteret et normalt barn, det kan stadig få en hjerneskade under fødslen eller andet. Spørgsmålet er, hvordan vi kan lave den illusion, at vi har styr på livet og fjerner alle risici? Det er det, man forsøger at gøre her«, siger Ole Hartling. Han henviser til, at Sundhedsstyrelsen også foreslår at tilbyde kvinder screening senere i graviditeten for at afsløre eventuelle misdannelser såsom hjertefejl og rygmarvsbrok. »Hvis man så finder en lille fejl som f.eks. læbe-gane-spalte vil der måske opstå et pres for at få en sen abort, da mange kun kan acceptere det perfekte«, siger han. Hvis er skylden? I øjeblikket er Sundhedsstyrelsen ved at udarbejde retningslinjer til amterne, men Amtsrådsforeningen har allerede besluttet at bakke Sundhedsstyrelsens forslag op. 90 procent siger ja i Aarhus Amt Aarhus Amt tilbyder allerede skanning for Downs syndrom, som 90 procent af kvinder tager imod. Og det har man tænkt sig at blive ved med trods advarslen. »Her og nu betyder udmeldingen ikke noget. Jeg har sympati for bekymringen, men det er meget svært at have en teknologi, som man ikke anvender. Der vil være pres for at anvende den. Det er jo ikke alle, der skal screenes, men kun dem, der ønsker det«, siger formanden for sundhedsudvalget i Aarhus Amt, Carl Johan Rasmussen (S). Praktiserende læge Marianne Stubbe Østergaard, Valby, understreger, at det sætter lægerne i en svær etisk konflikt. »Hvis jeg siger til en kvinde, sandsynligheden er lille, og hun så føder en mongol, hvis skyld er det så? Vi læger kan godt komme til at bruge livrem og seler, for hvordan skal vi rådgive om så svært tilgængelige risikoberegninger?«.