Interview: Ligestilling er naturstridig

Reaktionerne faldt prompte, da professor i udviklingspsykologi ved Aarhus Universitet Helmuth Nyborg i januar 2002 i Politiken påstod, at mænd er beviseligt mere intelligente end kvinder. Efter at intelligenseksperter i to år har diskuteret undersøgelsen, får offentligheden i denne måned for første gang lov til at se dokumentationen for Nyborgs påstand i bogen 'The scientific study of General Intelligence'. Helmuth Nyborgs forskning har på grund af sin kontroversielle forskning altid mødt modstand, og sidste år følte intelligensforskeren fra Århus sig en smule misforstået. Bl.a. fordi det af medierne fremgik, at hans undersøgelser viste, at mænd var 27 procent mere intelligente end kvinder. Det rigtige tal er bare 5 procent. Men hvad er det egentlig, professoren mener at have bevist? »At der er en moderat gruppeforskel mellem mænd og kvinder på fem procent. Den er ikke så vigtig for de 95 procent af befolkningen. Men hvis du går op i den høje ende af intelligensskalaen, hvor to procent af befolkningen befinder sig, så bliver forholdet et andet. Blandt personer med en IQ på 130 vil der være otte mænd for hver kvinde, mens der blandt personer med en IQ på 145 vil være 122 mænd for hver kvinde«. »For de fleste mennesker har det ingen større betydning, at der er en lille kønsforskel, men det har stor betydning for de områder af intelligensspektret, hvorfra man rekrutterer folk til stillinger, som kræver kompleksitetsbehandling«. »I dag snakker vi ikke længere om IQ, men om G-faktor (General Ability Factor, red.), og faktum er, at du ikke får en lang uddannelse, hvis ikke du har over middel G. Nogle uddannelser kræver mere G end andre, for eksempel teoretisk fysik og matematik, som kræver en IQ på ca. 130. Socialforskning kræver en IQ på 115, og så begynder det at blive lidt interessant, for på psykologi har vi et studenterindtag, som kræver et karaktersnit omkring 9,8. Og vi får derfor nogle af landets mest lyse hoveder. På naturvidenskab kræves der kun et snit på ca. 8,1, og det er der, hvor der skal bruges en høj IQ«. Men hvad har det af samfundsmæssig betydning? »Det er spild af gode ressourcer. For eksempel vil ligestillingsminister Henriette Kjær gerne have flere kvinder ind på flere erhvervsområder. Hun henviser til, at det er lykkedes at få 40 procent kvinder ind i regeringen. Men der er ikke 40 procent højt begavede kvinder i samfundet, og det vil sige, at hvis man nu begynder at lovgive over for det, så lovgiver man mod naturen. Man lokker kvinder ind i nogle områder, hvor de ikke vil føle sig hjemme. Der er kvinder, som er stjernegodt begavede, og de vil automatisk få hæftet på sig, at de kom ind på grund af kønskvotering. Det mener jeg er dybt uretfærdigt og bare ét eksempel på, at man fordeler ressourcerne forkert i et ideologisk politisk korstog, som ikke har bund i virkeligheden«. Kan man overhovedet tale om intelligens? »Intelligens er ikke så vigtig at definere, det er vigtigere at måle det«. Man er vel nødt til at definere det for at kunne måle det? »Nej, det er en misforståelse. Det er med intelligens som med temperaturer og tyngdekraft. Det vigtige er, hvordan det virker i praksis. I gamle dage troede man, at intelligens handlede om specifik viden, at man vidste meget eller var god til matematik eller sprog. Når vi i dag regner G-faktorscoren ud, trækker vi al specifik viden, også den kønsbestemte, ud af beregningerne. Hovedpointen er, at man i dag kan måle rå-intelligensen, det vil sige evnen til at håndtere kompleksitet, uafhængigt af, om man er god til matematik eller sprog eller andet«. Politiken bragte for nylig en historie om, at kvinder dominerer i gymnasiet og på de højere læreanstalter. Hvis man skal tro på, hvad du siger, vil det så devaluere intelligensniveauet i samfundet? »Hvis du sammenligner piger og drenge med en IQ på 120, så får pigerne bedre karakterer end drengene. De sidder mere stille, de læser på deres ting og smider ikke deres tasker væk. Lærerne synes, at de kan noget mere. Men det er sådan set ligegyldigt, at pigerne får højere karakterer end drengene i skolen, for det, som tæller senere hen, er råintelligensen, og den er ikke så godt målt gennem karaktergivningen. Det er G-faktoren, som bestemmer din produktivitet, det kan arbejdsgiveren se«. »Hvis du ser på folks indtjening og på deres G-score, jo højere G, desto mere tjener de. Ledigheden for kvinder er jo også højere end for mænd, og det har man hidtil forklaret med 'De gamle drenges netværk', og at kvinder støder mod glasloftet. Det kunne jo også være, fordi nogle af kvinderne bliver overmatchet, at de havde fået for høje karakterer i forhold til deres G«. Så samfundet regulerer selv? »Tjaa, der er intelligensforskere, der siger, at der er en usynlig hånd, som regulerer bagved. Et eksempel på den usynlige hånd er, at folk søger partnere, der ligner dem intelligensmæssigt«. Kan man samfundsmæssigt udligne kvinders mindre intelligens, eller er den statisk? »Det vil ligestillingsministeren jo gerne. Men der er ingen kendte samfundsmæssige midler, der kan gøre det. Derfor kommer hun til at lovgive mod naturen. Ca. 80 procent af intelligensen er arvelig. Husk, vi snakker statistik, der kan sagtens være undtagelser«. Det, du siger, er, at man ikke kan gøre noget ved det? »Ja, det er præcis, hvad jeg siger. Og hvad bygger jeg nu det på? Det amerikanske 'Project Head Start' går ud på, at millioner af amerikanske børn fra ikke privilegerede miljøer har fået millioner af dollar i støtte, så de kunne møde bedre forberedt i skolen og dermed få et større udbytte af deres skolegang. Og det har slået fejl gennem de seneste mange år. Evidensen ligger foran næsen på os«. Du bliver kritiseret for kun at skele til de biologiske og aldrig de miljømæssige forklaringer? »Jeg skeler hverken til det ene eller det andet. Jeg kigger på, hvad tallene siger. Og hvis mine kritikere kan vise, at nu har de forbedret intelligensen og dermed fjernet den fra det arvelige mønster, så vil jeg lægge mig ned på ryggen og sige frygteligt undskyld. Indtil da kan jeg ikke betragte dem som kritikere, men som ignoranter«.