Enke udvises efter at manden døde af kræft

Lourell Lerskov Jensen, født Bersamen, er lærer, har fast bopæl, hun kan leve af sin afdøde mands livsforsikring, taler, skriver og læser dansk og har masser af venner og familie i Køge, hvor hun bor og gerne vil blive. Men det er ikke en succeshistorie om integration. Det er en tragedie. Eller optakten til en tragedie. Udvises da manden dør Den 22-årige kvinde har filippinsk pas, og hvis ikke integrationsminister Bertel Haarder (V) omgør en afgørelse fra Udlændingestyrelsen, bliver hun udvist. Årsagen er, at hendes mand, John Lerskov Jensen, 46, 2. maj døde af en meget aggressiv kirtelkræft. Nu da han ligger på kirkegården i Køge, har hun ikke længere tilknytning til Danmark. Mener Udlændingestyrelsens 1. Familiesammenføringskontor. »John var ikke bange for at dø«, siger en af hans to søstre, Dorthe Åkesson. »Han var bange for, at de skulle smide Lourell ud«. På sit korte sygeleje gav han derfor sine bedste venner, An og Peter Elton, fuldmagt til at kæmpe Lourells sag. Grotesk, absurd og umenneskeligt Og forfatteren An Elton har ikke tænkt sig at give op: »Det er umenneskeligt, grotesk, absurd«. Lourell Bersamen og John Lerskov Jensen lærte hinanden at kende over internettet. Det var i december 1999. I en tale eller snarere et prosadigt, der blev læst op i den stopfulde Sankt Hans Kirke i Køge ved begravelsen, beskrev hun deres første møde i 2000. »Hvilken lille og morsom mand. Der hvor jeg kommer fra, tror vi, at alle vesteuropæere er høje og store. Du John, var lille, og jeg blev nysgerrig. Men så traf dine lyseblå øjne mine, og jeg blev grebet af noget ganske andet. Dine øjne, John, var så varme, som ren ild. Da forstod jeg, du ikke var nogen lille mand. Ingen lille mand har sådanne øjne. Fra det øjeblik havde du ikke stjålet mine øjne, men også mit hjerte«. De to traf hinanden i Filippinerne et par gange og besluttede så at gifte sig. »Vi planlagde det hele hjemme hos mig«, siger Lourell Lerskov Jensen. Brylluppet stod på Københavns Rådhus 15. juni, og det skulle have været fulgt af en kirkelig vielse i Filippinerne ved juletid i år. Fik det dårligt »John fik feber et par uger i februar«, fortæller den unge enke. »Den forsvandt igen. I begyndelsen af marts følte han sig dårlig igen og gik til læge. Lægen sagde, det var mavesår, og gav ham noget medicin mod det. Det hjalp ikke«. »Han gik til læge igen. Der blev taget forskellige prøver, og nu lød diagnosen på galdesten«. Jeg skammer mig over at være dansker. Det brev kan kun læses som en besked: begrav ham og skrid« »John klagede ikke. Han lå bare og følte sig syg. En aften kunne han ikke holde smerterne ud længere, og vi ringede efter natlægen. Da han havde kigget på John sagde han: Om 30 minutter kommer der en ambulance«. Kirtelkræft På sygehuset viste det sig, at det var kræft. En kirtelkræft, der havde bredt sig til spiserør, mavesæk og lever, der var dobbelt så stor som normalt. »Jeg forstår ikke, at lægerne ikke fandt ud af det lidt hurtigere«, siger Lourell Lerskov Jensen, der sov på sygehuset hos sin dødsmærkede mand de sidste uger. Kampen for at blive Efter begravelsen startede en anden kamp, kampen for at blive i Danmark. Familie og venner var godt klar over, at den danske udlændingelov er en af verdens strammeste. Så An og Peter Elton underskrev en erklæring om, at hvis Lourell Lerskov Jensen ikke kunne forsørge sig selv, så ville de gøre det. Hendes nye danske familie har taget hende til sit hjerte. »Jeg har mistet en søn, men fået en datter«, siger hendes svigermor, Rigmor Jensen. »Hun er en viljestærk kvinde, der nok skal klare sig«, siger An Elton og henviser til Lourells hurtige fremskridt med det danske. »Som nordmand ved jeg, hvor svært det danske sprog er«. Selv siger Lourell Lerskov Jensen: »Danmark er mit hjem nu. Her har jeg mine venner og familie. Jeg er ved at lære dansk og håber en dag at kunne arbejde som lærer. Hvis jeg bare får en opholdstilladelse, skal jeg nok klare mig selv«. Afslag 19. maj søgte hun om at få forlænget sin første opholdstilladelse, der udløb 20. juni. Forleden kom afslaget. Hun fik straks faxet en klage til ministeriet og dermed er udvisningen udsat, selv om Køge Politi har stemplet 14. august i hendes pas. I Udlændingestyrelsen afviser man over for Politiken at kommentere den konkrete sag.