Ombudsmand ser på mundkurv

Folketingets Ombudsmand vil se nærmere på Rigspolitiets fortolkning af de ansattes ytringsfrihed. Han har bedt om en redegørelse, efter at efterforskningslederen i sagen om drabet i Benløse i sidste uge fik besked på at stoppe sin kritik af, at der var sat for få politifolk på sagen. »Jeg er gået ind i sagen, fordi den fremstår som en sag om offentligt ansattes ytringsfrihed. Sådan nogle sager plejer jeg stort set altid at tage op, når jeg læser om dem«, siger ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen. Efter Politikens omtale af, at efterforskningslederen, Poul B. Andersen, havde fået mundkurv på af ledelsen, lovede Rigspolitiet en undersøgelse. Ombudsmanden har skrevet til rigspolitichef Torsten Hesselbjerg og bedt om en orientering. Grundlovssikret ret »Ytringsfriheden er en grundlovssikret ret, der også gælder for offentligt ansatte. Det er ombudsmandens opgave at holde øje med den offentlige forvaltning. Derfor er det her et vigtigt spørgsmål«, siger Hans Gammeltoft-Hansen. Rigspolitiet afviste i går i Politiken, at der var uddelt nogen mundkurv. Ifølge vicepolitimester Ole Andersen fra Rigspolitiets afdeling A har ledelsen alene indskærpet en gældende kommunikationspolitik om, at kun chefer må udtale sig om generelle forhold. »Det er en indskærpelse af de regler, der gælder«, sagde vicepolitimesteren om det påbud, som efterforskningsleder Poul B. Andersen har fået om ikke at udtale sig yderligere om personaleforhold. Ikke kommentere konkret sag Ombudsmanden vil ikke udtale sig om Rigspolitiets kommunikationspolitik, før han har set materialet fra politiet. Men han har tidligere i en række sager kritiseret offentlige myndigheder for at tvinge de ansatte til tavshed. »Cheferne i det offentlige kan bestemme, hvem der skal udtale sig på myndighedens vegne, men som privatpersoner og som ansatte har medarbejderne stort set samme ytringsfrihed som alle andre«, siger Hans Gammeltoft-Hansen om de generelle regler. Manglende respekt Han oplyser, at der kun gælder få indskrænkninger i ytringsfriheden for offentligt ansatte, når de ikke lige sidder på en af de øverste chefposter. Medarbejderne må ikke komme med vildledende oplysninger, og de må ikke give omgivelserne indtryk af, at de udtaler sig på myndighedens vegne. Kun topchefer er underlagt egentlige begrænsninger. Kommunaldirektører og departementschefer, der sidder tæt på den politiske beslutningsproces, må affinde sig med, at de ikke kan ytre sig så frit som deres medarbejdere. »Stort set alle de sager om offentligt ansattes ytringsfrihed, som jeg har taget op gennem årene, har drejet sig om den langt største del af personalet, der ikke rammes af de begrænsninger, som de øverste chefer er underlagt«, siger ombudsmanden. Sager fører ofte til kritik Han har ofte kritiseret myndighederne for at forsøge at beskære medarbejdernes ytringsfrihed: »Forholdsvis mange af de her sager har ført til kritik af, at den offentlige arbejdsgiver ikke har respekteret reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed«, siger Hans Gammeltoft-Hansen.