Pædofile straffes dobbelt

»Han skal dø og gerne langsomt«. Truslen, som i forgårs blev fremsat i Ekstra Bladet, gjaldt den 12-årige Mia Teglgaard Sprottes drabsmand. Den kom fra en indsat, der også kunne fortælle, at der allerede var udlovet en dusør til den fange, der kunne få ram på den unge mand. Nederst i hierakiet Og selv om den sigtede foreløbig er varetægtsfængslet og på nuværende tidspunkt opholder sig i en unavngiven arrest, er der ingen tvivl om, at han vil få det svært, hvis han bliver dømt til afsoning i et almindeligt fængsel. Kriminelle, der er dømt for overgreb og drab på børn, befinder sig nemlig allernederst i fængselshierarkiet og straffes ofte dobbelt. Oven i selve dommen modtager de også straf fra medindsatte, der bruger dem som prygelknaber. Det er ikke kun pædofile, men også kriminelle, der er dømt for drab på for eksempel deres egne børn eller for voldtægt, som bliver forfulgt i fængslerne. Lundin angrebet Fanger som for eksempel Peter Lundin, der for nogle år siden blev dømt for drabet på en kvinde og hendes to børn, er blevet truet med mord, og han brækkede næsen, da han blev slået med en jernstang under en gårdtur. Også lægen Elisabeth Wæver, der brændte sin elskers kone og deres to børn inde, blev overfaldet af kvindelige medfanger, der slog hende i ansigtet, så hun i dag har nedsat syn. Frivillig isolation Men der er andre måder, indsatte kan genere uglesete fanger på. For eksempel ved at lade dem forstå, at de ikke er velsete på gårdture eller i andre former for fællesskab. Og af frygt for overfald går krænkerne hyppigt i frivillig isolation - en afsoningsform, der kan være meget barsk over længere tid. Kriminalforsorgen oplyser, at man ikke har generelle retningslinjer for at undgå chikane mod seksualforbrydere, men fortæller, at man forsøger at placere dem på mindre afdelinger, eventuelt afdelinger for såkaldt svage fanger. Mange krænkere forsøger selv at skjule, hvad de sidder for. I den aktuelle sag har formiddagsaviserne med både angivelse af navn og billede imidlertid sørget for, at Mia Teglgaard Sprottes drabsmand ikke har denne mulighed for at skjule sin identitet. Hensyn til sikkerhed Politiet, der arbejder med sagen i Ringsted, gør, hvad der er muligt, for at sikre den sigtede mod andre fangers hævn. De vil blandt andet ikke fortælle, hvor han sidder fængslet. »Det vil jeg ikke udtale mig om, også af hensyn til hans sikkerhed«, har efterforskningsleder, vicekriminalkommissær Poul Andersen tidligere udtalt. Politiet er også afhængigt af, at den sigtede hjælper til med yderligere forklaringer om gerningen, noget der ikke bliver lettere, hvis han er skræmt fra vid og sans. Anstalten ved Herstedvester er det fængsel i Danmark, der modtager størstedelen af dømte seksuelle krænkere til afsoning. Erkendelsen Her arbejder psykologer og psykiatere blandt andet med at få krænkerne til at erkende deres forbrydelse. I en sådan proces kan vold og trusler fra medindsatte gøre ondt værre. Det kan forøge risikoen for, at den kriminelle begår lignende kriminalitet igen, når han forlader fængslet efter endt afsoning, fortæller Birgit Jessen-Petersen, administrerende overlæge ved Anstalten for Herstedvester. »Det, vi arbejder meget med her, er at motivere de indsatte til at gå i behandling og til at erkende deres forbrydelse og arbejde med sig selv, så vi undgår recidiv (tilbagefald i kriminalitet, red.). Det er simpelthen hovedtanken. Og det siger sig selv, at det jo ikke er nemt at arbejde med sig selv og erkende sin kriminalitet, hvis man bliver banket eller truet«, siger Birgit Jessen-Petersen, der understreger, at der ikke har været overgreb mod krænkere fra medindsatte i Herstedvester, siden hun blev ansat sidste efterår.