Drenge dropper gymnasiet

Lokkerne under den bordeauxrøde studenterhue bliver længere og længere. Og det har intet som helst med Beatles-hårets renæssance at gøre. Pigerne er næsten dobbelt så mange som drengene i landets almene gymnasier, og det bekymrer undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). »Ingen kan leve med, at gymnasiet bliver en pigeskole, for det vil betyde, at halvdelen af den danske befolkning ikke tager den uddannelse, der er målrettet mod de lange videregående uddannelser. Jeg vil gerne se på, hvordan man tilrettelægger undervisningen, så vi sikrer, at gymnasiet favner begge køn«, siger Ulla Tørnæs. De seneste opgørelser fra Undervisningsministeriet viser, at pigerne i 2001 optog 62,7 procent af pladserne i det almene gymnasium, hvilket svarer til, at 17 elever i en klasse på 28 er hunkøn. Pigernes dominans skal især tilskrives en markant overrepræsentation i de sproglige klasser - 76,9 procent - men også i den matematiske boldgade, der i mange år har været drengenes domæne, har pigerne lige akkurat fået overtaget med 50,3 procent. Den feminine 'overvægt' bekymrer også adjunkt ph.d. Gitte Ingerslev fra Danmarks Pædagogiske Universitet. »Piger og drenge tænker forskelligt, og det er vanvittigt vigtigt, at begge tankegange og tilgange til verden bliver repræsenteret i diskussioner og i arbejdet i klassen generelt. Ellers har det demokratiske idealsamfund trange kår«, siger Gitte Ingerslev, der mener, at en del af forklaringen på pigernes overtagelse skal findes i gymnasiets prestigestab. Den forklaring bakkes op af Steen Beck, der er forskningsassistent på Dansk Institut for Gymnasiepædagogik. »Gymnasiet er i dag et massegymnasium, og det betyder, at prestigen i at få en studentereksamen falder. Når prestigen i en uddannelse falder, søger drengene typisk andre græsgange, hvor der er mere prestige«, forklarer Steen Beck. Om gymnasiernes manglende evne til at tiltrække drengene siger studiechef på Københavns Universitet, Jakob Lange: »Det er dybt bekymrende, at det danske gymnasium ikke kan præstere noget, drengene synes om. Vi kan kun håbe på, at den nye gymnasiereform vil ændre på billedet«, siger studiechefen. Det forudser Steen Beck, at den vil. Ifølge ham er også gymnasiets vægtning af bløde værdier skyld i drengenes udeblivelse, og han mener, at den netop vedtagne gymnasiereform med sin opprioritering af de 'hårde' naturvidenskabelige fag vil gøre gymnasiet mere attraktivt for drengene. Gitte Ingerslev er enig, men understreger vigtigheden af, at det 'nye gymnasium', som bliver en realitet fra 2005, også er meget bevidst om arbejds- og undervisningsformerne. »Man skal ikke have endeløse gruppearbejder og klassediskussioner - for der står drengene typisk af. Arbejdsformerne skal varieres, så alle synes, det skrider fremad«, siger hun. trine.lundager@pol.dk line.aarsland.@pol.dk