Husmorpension i Højesteret

Højesteret tygger i øjeblikket på en sag, som kan få betydning for mange tusinde danske kvinder. Det drejer sig om gifte kvinder, der i forbindelse med ansøgning om førtidspension har været underlagt den såkaldte husmorvurdering og derfor fået lavere - eller slet ingen - pension. Ligestillingsnævnet kendte i 2001 den pågældende bekendtgørelse i strid med ligestillingsloven, fordi den næsten udelukkende har været brugt på kvinder og derfor er indirekte kønsdiskriminerende. Prøvesag i Højesteret Sagen medførte, at social- og ligestillingsminister Henriette Kjær (K) ændrede bekendtgørelsen fra nytår 2002, men ikke med tilbagevirkende kraft. Ifølge Socialministeriets egne tal har husmorvurderingen alene i perioden 1995-2000 været brugt ved beregning af førtidspension for over 10.000 kvinder. Når husmorvurderingen nu er endt i Højesteret, skyldes det, at Socialministeriet ikke har villet genoptage gamle pensionssager fra før, bekendtgørelsen blev lavet om. Husmorvurderingen blev brugt ved pensionsansøgninger fra gifte kvinder, som enten var hjemmearbejdende eller havde 'supplerende selverhverv' i form af deltidsarbejde under 27 timer om ugen. Hvis de trods svigtende helbred stadig var i stand til at udføre almindeligt husarbejde, risikerede de helt at få afslag på førtidspension eller at måtte nøjes med den laveste pension. Nu skal en retssag afgøre, om disse kvinder kan søge erstatning for den pension, de har mistet. »Jeg kører en prøvesag for Højesteret og har 10-20 andre sager, der afventer den afgørelse«, siger advokat Sv. Aa. Helsinghoff, der har sager om førtidspension som et af sine specialer. Bygger på EU-direktiver Højesteret er i øjeblikket ved at undersøge, om den selv kan træffe afgørelse i sagen, eller om den skal indbringes for EF-domstolen. Det kan blive aktuelt, fordi den danske ligestillingslovgivning bygger på EU-direktiver. Også Kvindeligt Arbejderforbund har retssager på vej for medlemmer, der er blevet ofre for husmorvurderingen. »I første omgang kører vi to prøvesager. Men vi har alene i perioden 1998-2002 cirka 2.000 medlemmer, som har vært underlagt husmorvurderingen i forbindelse med førtidspensionering«, siger forbundssekretær Ulla Sørensen, KAD. »Det drejer sig om rimeligt mange penge, fordi de enten ikke har fået pension eller kun den laveste. Der er cirka 1.000 kroners forskel om måneden på laveste og mellemste førtidspension. Og dertil kommer, at de også er gået glip af arbejdsmarkedspensionen, fordi den er hæftet op på, at man som minimum har fået tilkendt mellemste førtidspension«, siger hun. Socialministeriet har tidligere oplyst, at alene i perioden 1995-2000 fik 7.000 tilkendt førtidspension på grundlaget supplerende selverhverv. I samme periode fik 3.230 tilkendt førtidspension som fuldtidshusmødre. Dertil kommer alle de gifte kvinder, der helt har fået afslag på pension, fordi de stadig har været i stand til at passe hus og hjem. Social- og ligestillingsminister Henriette Kjær har over for KAD vurderet, at det vil koste 1,7 mia. kroner at give højere pension med tilbagevirkende kraft til alle de kvinder, der har været genstand for husmorvurderingen.