Politifolk må ikke udtale sig

Rigspolitiet afviser at have givet efterforskningsleder Poul B. Andersen og kriminalinspektør i Ringsted Erik Andersen mundkurv på i sagen om det manglende mandskab i opklaringen af drabet på Mia Teglgaard Sprotte i Benløse. Påtale til efterforskningsleder Man har blot indskærpet den gældende kommunikationspolitik i Kriminalteknisk afdeling - rejseholdet, som blev indført for et halvt år siden - hedder det i en redegørelse som vicepolitimesteren i Rigspolitiets afdeling A, modtog mandag. Kommunikationspolitikken går ud på, at pressen i spørgsmål af mere generel karakter, for eksempel hvorvidt man har fået tilført tilstrækkeligt og erfarent mandskab til en efterforskning, alene skal henvises til afdelingens kriminalinspektør - i dette tilfælde vicekriminalinspektør Bent Espensen. »Da Bent Espensen 7. juli konstaterer, at Poul B. Andersen har udtalt sig om generelle forhold vedrørende strukturændringen af Rigspolitiet, påtaler han det. Det bliver indskærpet, at man skal overholde kommunikationspolitikken, og at man skal holde fokus på den konkrete forbrydelse«, forklarer vicepolitimester Ole Andersen, stedfortrædende politimester i Rigspolitiets afdeling A. Men er det ikke det samme som en mundkurv? »Det er en indskærpelse, af de regler, der gælder«, siger Ole Andersen. Efterfølgende er det igen blevet indskærpet over for Poul B. Andersen, at han alene må udtale sig om konkrete forhold af direkte efterforskningsmæssig relevans og altså ikke må påtale personaleproblemer og lignende. Formanden for 2.000 efterforskere i Dansk Kriminalpolitiforening, Peer Withagen, finder en sådan kommunikationspolitik dybt problematisk. »Jeg synes, man har ret til at udtale sig, og man har også pligt til det, hvis der er problemer, så der bliver sat fokus på dem. Jeg synes, det er fint nok, man har en kommunikationspolitik, men hvis man giver alle mundkurve på undtagen cheferne, så er det da af den dårlige slags«, siger Peer Withagen. Men er det ikke relevant for Rigspolitiet, lige som en almindelig virksomhed, at have styr på kommunikationen? »Forskellen på en privat virksomhed og Rigspolitiet er, at politiet er borgernes politi, og derfor har de i videre udstrækning krav på at få at vide, hvad der foregår i politiet frem for i Novo Nordisk eller A. P. Møller. Der er en stor forskel. Politiet er en offentlig instans. Vi er her for borgernes skyld«, siger Peer Withagen. Også politiforbundets formand, Tommy Agerskov Thomsen, ryster på hovedet af Rigspolitiets regler, som han synes er uacceptable: »Jeg er ikke bekendt med, at der skulle findes en kommunikationspolitik, men hvis der er en styret kommunikation, vil vi gerne se på det. Det finder vi meget uhensigtsmæssigt«, siger han.