Tvivl om erstatning til radarfolk

»Jeg håber virkelig, at Forsvaret vil arbejde hurtigt i denne sag, for der er jo mange, der er blevet meget syge af kræft - og som ikke kan vente ret længe«. Fungerende formand for Centralforeningen for Stampersonel Gerhard Simonsen opfordrer nu Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet til at handle hurtigt i sagen om de danske soldater, der har arbejdet med radar under den kolde krig, og som efterfølgende er blevet ramt af kræft. Baggrunden er, at Forsvarskommandoen og ministeriet stadig ikke har oversat den tyske rapport, som skulle danne grundlag for afgørelsen i de danske sager. Og at der nu sås tvivl, om kræftsyge danske soldater overhovedet kan regne med erstatning. Rapporten, der kom tidligere på måneden, rettede en skarp kritik imod de tyske myndigheders håndtering af de flere tusinde kræfttilfælde hos tyske soldater og anbefalede, at man ydede erstatning per kulance. I hvert fald til dem, der havde arbejdet med radar før 1975 - på et tidspunkt, hvor sikkerhedsforholdene efter alt at dømme var mangelfulde, fordi radarerne ikke var afskærmede, så soldaterne var meget udsat for røntgenstråling. Tysk rapport studeres Flere tyske politikere talte for rundhåndede erstatninger, og det samme skete i det danske Folketing, hvor også forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) kom på banen. »Vi er som udgangspunkt indstillet på at læne os op ad den tyske rapport, og der skal ikke herske nogen tvivl om, at ansatte i forsvaret, der er blevet syge på grund af deres arbejde med radarer, skal have erstatning«, sagde Jensby. Major Torben Schackinger fra Forsvarskommandoen understreger imidlertid i lighed med ministeren, at man skal studere den meget teknisk tunge, tyske rapports vurderinger nærmere, før man ved, hvor meget der kan overføres til danske forhold. »Vi skal se på det lægefaglige og det juridiske - og i øvrigt også på, hvilke beslutninger der rent faktisk bliver truffet i Tyskland som følge af rapporten, før vi kan tage stilling til, hvad der skal ske herhjemme«, siger Schackinger, der tilføjer, at arbejdet i Forsvarskommandoens radargruppe fortsætter, blandt andet den netop besluttede undersøgelse i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Udmeldingen skaber utilfredshed hos Centralforeningen for Stampersonel: »Men de seneste måneder har Forsvarskommandoens radargruppe arbejdet konstruktivt, og ministeren og forskellige ordførere har jo også udtalt sig positivt om erstatninger. Så jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at de kræftramte ikke får nogle penge. Og forhåbentlig går det hurtigt«, siger formand Gerhard Simonsen. Konstant tør i halsen En af de mere end 100 danske soldater og ekssoldater, der kan blive ramt, hvis sagen trækker yderligere i langdrag, er den 58-årige seniorsergent Finn Carlsen fra Flyvestation Skalstrup ved Roskilde. Han arbejdede med Hawkradarer i mere end 20 år fra 1964 og fik konstateret kræft i halsen i efteråret 2000. I dag er han konstant tør i halsen, fordi kemoterapien har ødelagt hans spytkirtler, og han er stadig ikke rask. »Jeg tænker jo på det, hver gang jeg tager en tår vand for at gøre halsen mindre tør«, siger Finn Carlsen, der synes, at det er »glædeligt, at de kræftsyge tyske radarsoldater nu åbenbart kan få erstatning og lidt af livskvaliteten tilbage«. »Og efter ministeren og andre politikere har sagt, at man vil læne sig op ad den tyske rapport, går jeg da bestemt ud fra, at vi også får erstatning i Danmark. Det var jo det samme radarmateriel, vi arbejdede med«, siger han. Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt hans sygdom som en arbejdsskade, men afgørelsen er anket, fordi Finn Carlsen og hans fagforening syntes, at erstatningen var for lav.