Den strammede udlændingelov fra sidste år vil ikke - som det ellers var hensigten - føre til færre indvandrerkvinder på krisecentrene. Men flere. Det fastslår Anne Mau, sekretariatsleder hos Landsorganisationen af Kvindekrisecentre i Danmark (LOKK), efter at organisationen i sin årsrapport for 2002 konstaterer, at krisecentrene fortsat opsøges af stadig flere kvinder født uden for Danmark. Tvinges til at blive hos manden Ifølge Anne Mau vil lovens krav om ophold i Danmark i syv år mod tidligere tre, før der gives permanent opholdstilladelse, tvinge stadig flere udenlandske kvinder til at blive hos deres mænd i årevis og bide volden og ydmygelserne i sig - fordi de er afhængige af giftermålet som opholdsgrundlag. Alternativet er at blive tvangssendt til hjemlandet, og det vil for mange af kvinderne være endnu værre. 'Pest eller kolera' I fjor udgjorde kvinder med udenlandsk baggrund 42 procent, året før 40 procent, og forrige år var 35 procent af de kriseramte kvinder på centrene flygtninge eller indvandrere. »Disse kvinder skal vælge mellem pest eller kolera: De kan ikke flytte i egen bolig, og skal de så tage hjem til Bolivia eller Somalia, hvor de slet ingen hjælp kan forvente? Eller skal de blive her og udholde pinslerne, til de kan få permanent ophold? Mange vælger det sidste, men nu skal de så vente syv år mod før tre«. »Disse kvinder kan blive tikkende bomber, som må døje eskalerende vold fra manden år efter år. Samtidig når de at få flere børn, før de kan slippe ud fra disse frygtelige forhold - det betyder, at skaderne rammer endnu flere mennesker, nemlig børnene«, fortsætter Anne Mau - der i værste fald frygter, at et antal udenlandske kvinder ender som drabsofre, fordi de vælger at blive i ekstremt voldelige ægteskaber. »Vi skal være meget opmærksomme på det problem i de kommende år«, siger Anne Mau. Vold i det skjulte Ganske vist er den eksisterende udlændingelov udstyret med en nødparagraf, som suspenderer kravet om syv års ophold, hvis kvinden har været i et meget voldeligt parforhold. Men Anne Mau har ikke fidus til denne undtagelsesbestemmelse, som hun ikke tror får stor effekt i praksis. For det første kan det efter hendes erfaring være svært at bevise, at der er så meget vold i forholdet, at det berettiger til at suspendere kravet om de syv år. For det andet vil de fleste kvinder alligevel få afslag på opholdstilladelse, fordi de ikke kan leve op til et andet krav i den nye udlændingelov: nemlig at de skal have større tilknytning til Danmark end til hjemlandet. Anne Mau har heller ikke stor forhåbning til, at udlændingelovens krav om, at man skal være 24 år, før man kan få familiesammenføring, vil hjælpe mange nydanske kvinder til at undgå tvangsægteskaber eller arrangerede ægteskaber. »I de miljøer, hvor man bruger den slags ægteskaber, kan kvinden slet ikke fravælge det livsmønster. For deres far, brødre, onkler og fætre lægger pres på dem, og gør de op med deres egen kultur, bryder de med familien og det eneste netværk, de har«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























