Pia K. vil bryde konvention om menneskerettigheder

Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, er parat til at bryde med menneskerettighedskonventionen, hvis ikke det lykkes integrationsminister Bertel Haarder (V) at få ændret den stramme udlændingelov, så udlandsdanskere igen kan komme hjem med deres udenlandske ægtefæller. »Selvfølgelig bliver vi da nødt til at prioritere danskere, som har en stærk tilknytning til Danmark. Sådan er det«, siger Pia Kjærsgaard. Danskere med særlige rettigheder Dermed kan nogle danskere få særlige rettigheder. Udtalelsen kommer få dage, efter at partiets indfødsretsordfører, Søren Krarup, har foreslået at opsige konventionen. Den opfordring blev i Information skudt ned af partiets næstformand, Peter Skaarup, men nu blander Pia Kjærsgaard sig med en opbakning til Søren Krarup. »Konventionerne er ikke for os nogen hellig ko, men det er da bedst, hvis vi kan holde os indenfor. Opgaven er hos Bertel Haarder, og han må finde en løsning. Er det ikke muligt, så må man løse problemet på anden måde«, siger Kjærsgaard og tilføjer, at der ikke er den store grund til at studse over udtalelsen, fordi Venstres udlændingeordfører, Birthe Rønn Hornbech, før valget udtalte: Konventionerne er ikke nogen hellig ko. Søren Krarup forklarer i en kronik i Politiken mandag begrundelsen for et opgør med menneskerettighederne: »Kristne europæere har selvsagt helt andre forudsætninger end muslimske asiater. Det siger sig selv. Ingen vil være i tvivl. Men vi må ikke stille spørgsmålet, for alle skal være 'lige'. Men det er alle jo ikke. Danskere, der er blevet gift i udlandet, er ikke at ligestille med mellemøstlige indvandrere. Deres tilknytning til Danmark er en ganske anden«, skriver Søren Krarup. Han vil ikke komme med et bud på, hvilke regler der skal gælde for en tredjegenerationsindvandrer. »Jamen, det er klart, at jo længere tid de har boet i landet, jo større tilknytning har de. Det er alt sammen noget, man må tage stilling til«. Kvote på statsborgerskab Søren Krarup er samtidig parat til at sætte en kvote på, hvor mange der årligt skal have dansk statsborgerskab. Grænsen skal hedde præcis 2.000, hverken mere eller mindre. Opfylder nummer 2001 betingelserne, så må vedkommende vente et år. Også dette forslag bakker Pia Kjærsgaard op: »Det er ikke nogen tragedie, hvis man skal vente en postgang til«.