Flere overlever blodprop

Langt flere danskere overlever i dag den blodprop i hjertet, som tidligere ofte satte punktum for livet eller i hvert fald efterlod patienterne med varige men. Lige så gode som svenskerne En ny undersøgelse viser, at dødeligheden efter en blodprop i hjertet nu er lige så lav herhjemme som i Sverige - et land, vi tidligere haltede langt bag efter på det område. Undersøgelsen har sammenlignet danske og svenske hjertepatienter, som fik en blodprop i 1998, sammenholdt med tal fra 1987. Dengang døde 42 procent af de danske mænd og 40 procent af de danske kvinder inden for fire uger efter deres blodprop - for begge køns vedkommende 6 procent flere end i Sverige. I 1998 var dødeligheden for begge køns vedkommende faldet til 27 procent i Danmark, mens 28 procent af de svenske mænd og 25 procent af de svenske kvinder døde inden for de første fire uger. Den sidste forskel kan skyldes statistisk usikkerhed, mener Statens Institut for Folkesundhed, der står bag undersøgelsen. Hurtigt på hospitalet Forbedringen i den danske overlevelse er især sket for de patienter, som nåede på hospitalet efter deres blodprop. Her er dødeligheden næsten halveret fra 25 procent i 1987 til 13 procent i 1998. »Og tallene er endnu bedre i dag. Ser man på aldersgruppen op til de 70 år, er det i dag kun 6-7 procent af dem, der når frem til behandling på hospitalet, som alligevel dør efter en blodprop i hjertet«, siger formand for Hjerteforeningen, professor, overlæge Torsten Toftegaard Nielsen. »Der er ingen tvivl om, at hjerteplanen har været en utrolig succes, så vi i dag er fuldt på højde med andre europæiske lande og på visse punkter endda ligger i top. Og altså også er kommet på højde med de skandinaviske lande, som vi tidligere haltede langt bag efter«. Den stærkt forbedrede overlevelse for blodproppatienter på hospitalet skyldes især, at den såkaldte hjerteplan fra 1993 har betydet en langt bedre behandling. Dels i form af blodpropopløsende medicin, dels i form af langt flere bypass-operationer og akutte ballonudvidelser af kranspulsåren. Ballonudvidelser »Med hensyn til ballonudvidelser var vi jammerligt bagefter i begyndelsen af 90'erne. Men antallet er steget meget siden hjerteplanen - alene i 2002 udførte vi 33 procent flere af den slags operationer end året før«, siger Torsten Toftegaard Nielsen. Udviklingen har betydet, at kræftsygdomme allerede i 1997 overhalede hjertesygdommene som den mest almindelige dødsårsag i Danmark. I 1999 - det seneste år, der er tal for i Dødsårsagsregistret - skyldtes 26 procent af de danske dødsfald ondartede svulster, mens 25 procent døde af hjertesygdomme. »Livsstil som kost, motion og rygning spiller også ind, og der er ingen grund til at skændes om, hvad der skal have den største del af æren«, siger Torsten Toftegaard Nielsen. »Men det er klart, at når vi med bedre behandling kan hjælpe folk tilbage til et helt normalt liv efter en blodprop - så bliver de også langt mere motiverede for at tage hjem og gøre noget ved livsstilen«.