Reagensglasbørn helt normale

Reagensglasbørn (IVF) og børn født efter kunstig befrugtning ved såkaldt mikroinjektion (ICSI) er fysisk, mentalt, intelligensmæssigt og motorisk lige så sunde og raske som normalt undfangede børn. Det viser den største og længst løbende undersøgelse, der nogen sinde er lavet på dette område. Undersøgelsen, der netop er præsenteret på de europæiske fertilitetslægers kongres i Madrid, er lavet af forskere i Belgien, Grækenland, Sverige, Storbritannien og Danmark. De har sammenlignet 440 og 535 børn født efter henholdsvis IVF- og ICSI-metoderne med 537 normalt undfangede børn og fulgt dem i op til fem år. Ingen forskel »Undersøgelsen er netop designet på en måde, der gør det muligt at sammenligne disse børns udvikling på områder som motorik og intelligens, hvilket aldrig tidligere er gjort i dette omfang. Hovedbudskabet er, at disse børn er nøjagtig lige så intelligente og bevægelsesmæssigt udviklede som alle andre børn. Der er heller ingen forskelle på deres generelle helbredstilstand«, siger overlæge på Rigshospitalets Fertilitetsklinik Anne Loft, som er dansk ankerkvinde i den store europæiske undersøgelse. I 2002 udførtes i Danmark 11.300 behandlinger med kunstig befrugtning. Heraf var 6.000 IVF- og 3.500 ICSI-behandlinger. IVF er den klassiske 'reagensglasbehandling', hvor sædceller og ægceller mødes i en petriskål og et eller to befrugtede æg transplanteres op i livmoderen. ICSI-teknikken er særligt designet til par, hvor barnløsheden skyldes mandens nedsatte sædkvalitet. Her håndplukkes den bedst egnede sædcelle med en pincet og injiceres direkte ind i et æg - hvorpå det befrugtede æg sættes op i kvinden. Den nye euroundersøgelse viser, at risikoen for, at et barn fødes med en misdannelse, er 6,2 procent ved ICSI, 4,1 procent ved IVF og 2,4 procent ved normal undfangelse. Problemet går i arv »Samlet er der altså en lille overhyppighed af medfødte misdannelser hos de kunstigt undfangede børn sammenlignet med de normalt undfangede. Det kan imidlertid hænge sammen med den måde, undersøgelsen er skruet sammen på, og behøver ikke være udtryk for en risiko ved selve behandlingen. Der er typisk tale om, at nogle af de drengebørn, der er født efter ICSI-teknikken, har et lidt for kort urinrør, eller at stenene ikke er faldet helt ned i pungen«, forklarer Anne Loft. Børn, der fødes efter ICSI-teknikken, risikerer måske at arve faderens dårlige forplantningsevne. Den antagelse blev på kongressen i Madrid bekræftet af professor Gianpiero Palermo fra Cornell Institute for Reproductive Medicine i New York. Ifølge professor Palermo tyder intet foreløbig på, at ICSI er ansvarlig for at skabe nye genetiske defekter hos afkommet. Men fordi det i dag via denne teknik er muligt at barnløshedsbehandle mænd med endog meget dårlig sædkvalitet - som muligvis også er bærere af en kromosomdefekt - kan ICSI-teknikken betyde, at barnet også får disse defekter, siger Palermo til ABC Online. Palermo anbefaler grundig rådgivning af barnløse par forud for en ICSI-behandling. »Jeg mener ikke, at der er nogen grund til bekymring for ICSI-teknikkens konsekvenser - selv om vi først får svar med hensyn til ICSI-børnenes fertilitet, når de har passeret puberteten og selv vil til at have børn. Men det er naturligvis op til forældrene at afgøre, om de vil foretrække en anden behandlingsform - eksempelvis at benytte donorsæd«, siger Anne Loft. Ifølge Anne Loft er lægerne allerede nu opmærksomme på, at mænd med stærkt nedsat sædkvalitet har en højere hyppighed af fejl på Y-kromosomet, det mandlige kønskromosom. På Rigshospitalet bliver disse mænd altid sendt til nærmere undersøgelse, ligesom ICSI-parrene altid rådgives inden en behandling, siger Anne Loft.