Venstre strides om udlændingepolitik

Lyt til artiklen

Mens integrationsminister Bertel Haarder (V) fortsat ikke har noget bud på, hvordan udlændingeloven skal lempes, begynder medlemmer af partiets folketingsgruppe at røre på sig. Venstres Eyvind Vesselbo er klar med sit bud - uden om sin partifælle Bertel Haarder, som da også straks skyder forslaget ned. Lov mangler menneskelighed Vesselbo reagerer, fordi danske statsborgere med bopæl i USA eller andre lande ikke kan vende tilbage til Danmark med deres udenlandske ægtefælle på grund af den stramme udlændingelov. »I øjeblikket bruger vi grønthøsteren og rammer alle. Vi må sætte fokus på det, som vi vil forhindre, i stedet for at forhindre det, som ikke har noget med sagen at gøre. Der er for meget jura og for lidt menneskelighed«, siger han. En ansøger skal derfor kunne svare nej til fire spørgsmål: For det første skal den, som bor i Danmark, og som ønsker at få en ægtefælle til landet, oplyse, om han eller hun selv tidligere er familiesammenført til Danmark. Det samme spørgsmål skal ægtefællen i udlandet kunne svare nej til. Endelig skal begge kunne svare nej til, at deres forældre er blevet familiesammenført. »Hvis man kan svare nej til alle fire, så har man som udgangspunkt klaret tilknytningskravet. Baggrunden for spørgsmålene er, at et tvangsægteskab ikke er en enkelt begivenhed. Det er en del af et mønster. Det mønster vil vise sig med de her oplysninger«, forklarer Vesselbo. Syv års skat Samtidig vil Eyvind Vesselbo sammen med udenrigsordfører Troels Lund Poulsen overveje, om der skal være ret til sociale ydelser i de første syv år ved en familiesammenføring. Det skal forstås væsentlig mere håndgribeligt end i dag. Det betyder ingen børnepenge og ingen boligydelse. »Det skal være helt rent. Ægtefællen kan begynde at få sociale ydelser, når vedkommende har betalt skat i syv år. Hvis man så bliver skilt efter fire år, falder det opholdsgrundlag bort«, siger Vesselbo. Hvis nu en dansk statsborger med pakistansk baggrund vil giftes med en pakistansk kvinde, og hans forældre er familiesammenført. Er sønnen så allerede udelukket? »Nej det er han ikke, men det indgår som en væsentlig del af vurderingen«. Så bliver han vel stemplet på grund af forældrene?

»Det indgår alligevel, da det kunne indicere, at der var tale om et mønster. Men det indgår jo i en samlet bedømmelse, og andet kunne pege i anden retning«. Minister erkender problem Integrationsminister Bertel Haarder (V) har erkendt problemet, men han sidder fortsat i sit ministerium og overvejer, hvad han skal stille op. Han kendte ikke på forhånd forslaget. »Det svarer ikke til mine egne overvejelser, og det tegner ikke Venstres politik«, siger han i en kort kommentar. »Næh, men det er da et input, og det kunne da blive Venstres politik«, svarer Vesselbo. Derimod er Dansk Folkeparti mere positivt: »Det lyder som et interessant forslag og kan indgå i vores drøftelser med regeringen, som vi skal have til august. Det har aldrig været meningen at ramme danske statsborgere med dybe rødder i Danmark«, siger Peter Skaarup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her