Eksperter ser spøgelser, hvis de ikke tør kritisere regeringen af frygt for at blive beskåret, mener Venstres politiske ordfører, Jens Rohde. Han er uforstående over for, at bl.a. Red Barnets generalsekretær, Mimi Jacobsen, søndag i Politiken sagde, at hun var bange for finansminister Thor Pedersens (V) reaktion, hvis hun for hårdt angreb regeringen. Hun fik opbakning fra direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, der sagde, at mange eksperter tøver med at kritisere regeringen af frygt for efterfølgende at blive kaldt smagsdommere og lagt for had af regeringen. Nogle har interesse Kjærum mente, at det er et »demokratisk problem«. Men det kan Jens Rohde ikke se. »Der er mange, der har en interesse i at køre denne diskussion op«, siger han. »Det står enhver frit for at sige sin mening, uden at det vil føre til nogen sanktioner. Jeg appellerer bare til, at hvis man er lønnet af staten og titulerer sig som ekspert, at ens ekspertudsagn så er videnskabeligt funderet. Hvis man derimod går ud med politiske udsagn og politiserer, ja så må man selvfølgelig kunne forvente en debat«, siger han. Hvem skal vurdere, hvornår et ekspertudsagn er politisk eller videnskabeligt baseret? »Det er i virkeligheden eksperterne selv. Vi straffer dem ikke økonomisk, hvis de kommer med en politisk udtalelse, men det må være vores ret at tage en diskussion om det. Ingen kan påvise, at nogen nogensinde er blevet straffet for at sige noget«. Sidste år forsøgte regeringen da ellers at nedlægge Center for Menneskerettigheder, samtidig med at dets direktør, Morten Kjærum, blev kraftigt kritiseret. Derudover blev en række råd og nævn nedlagt? »Det var finanspolitiske overvejelser omkring, hvordan man prioriterer pengene bedst. I de råd og nævn, der er tilbage, sidder der mange med en anden observans end regeringen. Kritikken af Morten Kjærum gik på, at han sagde, at nu kunne man ikke stramme udlændingeloven mere, og det har historien jo vist, at det kunne man. Derudover er Morten Kjærum stadig direktør«, siger Jens Rohde. Men er du som politiker ikke nødt til at forholde dig til, at mange eksperter mener, der er et problem - at de er bange for at kritisere regeringen? »Det behøver de ikke være. Mimi Jacobsen kan da sagtens sige, at der er et problem omkring en gruppe børn. Så tager vi en dialog om det. Frygten er ubegrundet«, siger Jens Rohde. Selvcensur Den radikale leder, Marianne Jelved, mener derimod, at der er tale om en »bedrøvelig selvcensur«. »Et demokrati forudsætter åbenhed, argumentation og retssikkerhed for borgerne. Ingen af delene lever regeringen op til. Der har lagt sig en dyne hen over samfundet, og det begynder at sive ned gennem forvaltningen og rammer også lokalsamfundene«, siger Marianne Jelved. Skaarup ryster på hovedet Hun ryster på hovedet af, at Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, i Politiken Søndag påpegede, at der følger et ansvar med, når eksperter og organisationer modtager offentlig støtte. Misbruges ansvaret, er det i orden med »et drag over nakken«, understregede han. »Peter Skaarups udtalelser taler for sig selv. Han hylder del og hersk-princippet. Det er jo meningstyranni«, siger Marianne Jelved. Socialdemokraternes politiske ordfører, Frank Jensen, opfordrer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at tage skarpt afstand fra udtalelserne fra Dansk Folkeparti. »Det er modbydeligt, at den holdning trives hos et parti, som udgør regeringens parlamentariske grundlag. Der er jo tale om en krænkelse af grundlovssikrede rettigheder«, siger Frank Jensen. En ny holdning »Angrebet på eksperterne har været med til at drive en ny holdning frem i samfundet. Jeg vil kraftigt appellere til, at foreninger og organisationer ikke pålægger sig en selvdisciplinering, der krænker deres ytringsfrihed«, siger den socialdemokratiske ordfører. Professor i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet, Jens Vedsted-Hansen, kaldte i Politiken Søndag det hjemlige debatklima for »tilfrosset«. Debatten rykker ind i domstolene Konsekvensen af den manglende debat om regeringens initiativer bliver, at debatten om udlændinge og menneskerettigheder rykker ind i domstolene, advarer han. »Hvor debatten tidligere handlede om, hvad der var juridisk muligt og holdbart på udlændingeområdet, har man nu blot gennemført det. Det er klart, at det vil føre til, at vi får flere udlændingesager ved domstolene - ikke mindst må vi regne med flere sager ved menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg. Når man ikke vil lytte til argumenterne uden for retssalene, så er det dér, det kommer til at foregå«, siger Jens Vedsted-Hansen.