Åbningstid falder i institutioner

Brit er sygeplejerske og indgår i treholdsskift. Hendes mand sejler og ved ofte kun med kort varsel, hvornår der er afgang. Ingen af dem har familie i nærheden af hjembyen Hjørring, men de klarer sig igennem med hjælp fra venner og bekendte. Eksemplet stammer fra en undersøgelse, som HK-Hjørring netop har lavet for at få kortlagt behovene for mere fleksibel pasning. I alt 53 familier med 72 børn i Hjørring Kommune har brug for mere fleksible åbningstider. Men der er langtfra lys forude. De seneste tre år er åbningstiderne i daginstitutionerne blevet reduceret med gennemsnitligt fem procent, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Samtidig er der indført flere lukkedage - som f.eks. 1. maj, grundlovsdag, mellem jul og nytår og fredagen efter Kristi himmelfart. Få kommuner tilbyder sen pasning Og kun 67 kommuner tilbyder pasning efter klokken 17.30 mod 82 kommuner for tre år siden ifølge 'Projekt Børnepasning', som består af 21 fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, der kæmper for mere fleksible åbningstider. »Åbningstiderne er et kæmpeproblem for mange. Kommunerne tilrettelægger ikke pasningen, så den passer til en meget stor gruppe mennesker. Man taler om fleksibilitet, men gør det modsatte«, siger Lone Stensig Jacobsgaard, projektleder i 'Projekt Børnepasning'. Hun mener, at det langtfra kun er enlige forsørgere, sygeplejersker, butiksansatte, postbude, social- og sundhedshjælpere og andre med skæve arbejdstider, der har problemer med at koordinere job og børn. Hænger i en klokkestreng Også i familier med både mor og far balancerer karriere og institutionslukketid på typisk klokken 17 kun på grund af omfattende koordinering og hjælpende hænder fra familien: »Mange familier hænger i en klokkestreng og er stressede. De må hutle sig igennem med hjælp fra familie og venner. Nogle vælger at skifte erhverv, hvis de kan, mens andre simpelthen bliver nødt til at sige jobbet op«. For selv om arbejdsmarkedet er blevet mere fleksibelt, og flere kan flekse, så arbejder småbørnsfamilierne også mere end nogensinde ifølge Socialforskningsinstituttet. Og det nytter ikke, at overenskomsterne i de senere år åbner for mere arbejde på skæve tidspunkter, når pasning ikke følger med, er Dansk Arbejdsgiverforening og LO enige om. »Vi ønsker åbningstider, der tager højde for og støtter den fleksibilitet, man i øvrigt har fået ind på arbejdsmarkedet de senere år. De faldende åbningstider går i stik modsat retning. Det er en kedelig udvikling og et reelt problem for både arbejdsgiverne og lønmodtagerne«, siger Berit Kjær Pedersen, arbejdsmarkedskonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. En stressfaktor for forældrene LO-næstformand Tine Aurvig-Huggenberger peger på, at det er en kæmpe stressfaktor: »Vi har en række medlemmer, som overhovedet ikke kan få dagligdagen til at hænge sammen. De laver alle mulige løsninger i den enkelte familie. Men hele grundlaget for daginstitutioner er jo, at man gerne vil have et velfungerende arbejdsmarked, og så er det jo åndssvagt, at store dele af arbejdsmarkedet faktisk har problemer med åbningstiderne«, siger hun. Kommunernes Landsforening mener til gengæld ikke, at behovet er så stort. Ifølge Bjørn Dahl (V), formand for Børne- og Kulturudvalget, indføres lukkedage for at spare, mens åbningstiderne bliver beskåret, fordi behovet ikke er der. »Vores praktiske fornemmelse er, at der ikke er det store behov for længere åbent. Der, hvor der både er en mor og en far, har de fælles interesse i, at børnene ikke er for længe i institutionen. Det er mere et problem for enlige forsørgere, der så må trække på netværket«, siger Bjørn Dahl. Overbevist HK-Hjørring troede også, at enlige forsørgere havde det største problem, inden behovet for skæve åbningstider blev undersøgt. »Undersøgelsen viste, at der var fire gange så mange par som enlige mødre, der havde problemer. Det havde vi slet ikke forudset, men dokumentationen har overbevist mig«, siger Ole Carlsen, formand for HK-Hjørring.