VK diskriminerer danskere

Hundredvis af danske statsborgere har fået besked på, at de ikke kan få lov at bo i Danmark sammen med deres udenlandske ægtefælle. Men flere eksperter vurderer, at den stramme håndhævelse af udlændingeloven er i strid med Den Europæiske Konvention om Menneskerettigheder - og den danske praksis kan meget vel blive stemplet som ulovlig ved domstolen i Strasbourg. »Konsekvenserne af den stramme lovgivning er meget indgribende for danske statsborgeres rettigheder - både for retten til at have et familieliv og retten til ikke at blive diskrimineret«, siger en af landets førende jurister på området, professor i menneskerettigheder, dr.jur. Jens Vedsted-Hansen. Skal have tilknytning til Danmark Kritikken går især på det såkaldte tilknytningskrav, der betyder, at en udenlandsk ægtefælle kun kan få lov at bo i Danmark, hvis parret har større samlet tilknytning til Danmark end til et andet land. Reglen fortolkes meget stramt i Udlændingestyrelsen, og derfor får helt almindelige danskere typisk afslag på familiesammenføring, hvis parret har boet flere år sammen i udlandet. Advokat Tyge Trier, der har speciale i menneskeretssager, finder den praksis meget tvivlsom. »Internationalt retligt vil man se på, om den udenlandske ægtefælle vil være en belastning for det danske samfund ved for eksempel at udøve kriminalitet. Men er vedkommende ikke det, så har den danske statsborger som udgangspunkt ret til frit at rejse ind og tage ophold med sin familie i sit hjemland - ellers risikerer man at komme på kollisionskurs med folkeretlige og menneskeretlige konventioner«, siger han. Danskere får afslag - ikke EU-borgere Flere eksperter mener, at loven er diskriminerende, fordi EU-borgere frit kan bosætte sig i Danmark med deres udenlandske ægtefæller - mens danskere i stort omfang får afslag. »Den danske regering kan godt argumentere for, at det er en saglig begrundet forskelsbehandling. Men så må man bare være forberedt på, at Menneskerettighedsdomstolen kan vurdere, at midlerne er ude af proportion med de mål, man vil opnå. For følgevirkningerne er så stærkt indgribende i forhold til nogle danskeres ret til familieliv og opleves som en groft krænkende forskelsbehandling. Og det kan den danske regering meget vel blive dømt på«, siger Jens Vedsted-Hansen. Ret til respekt for familien Samme vurdering har seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Stephanie Lagoutte og advokat Helle Lokdam fra Advokatrådet. Hun henviser til artikel 8 om ret til respekt omkring familie- og privatliv. »Danske statsborgeres menneskerettigheder krænkes, når de ikke får lov at få familien til Danmark«, siger Helle Lokdam. Integrationsminister Bertel Haarder (V) fastholder, at tilknytningskravet er et nødvendigt værktøj for at standse arrangerede ægteskaber, og han peger på, at der endnu ikke er anlagt nogen sag mod Danmark. Det sidste kan dog skyldes, at der først nu begynder at falde afgørelser efter de nye regler, og at ankemuligheden ikke er udtømt. Departementschefen i Integrationsministeriet, Niels Preisler, påpeger, at lovgivningen omhyggeligt præciserer, at tilknytningskravet ikke må håndhæves i strid med menneskerettighederne. »Det vil selvfølgelig altid være en vurderingssag, men loven er skrevet sådan, at der ikke bør, kan eller må være uoverensstemmelse med konventionen«, siger han.