Udlændingelov for domstolene

For første gang er en stribe sager om regeringens stramme krav til familiesammenføring på vej til en dansk domstol. Østre Landsret skal i slutningen af september i tre konkrete sager tage stilling til, om regeringen må kræve af ansøgere til familiesammenføring, at de har en særlig nær tilknytning til Danmark. Stor principiel betydning Det er lige præcis det krav, som forhindrer, at mange herboende udlændinge og danskere kan få deres udenlandske samlever til Danmark. Reglerne siger nemlig, at et par samlet skal have større tilknytning til Danmark end til udlandet, hvis den udenlandske samlever skal have lov til at få opholdstilladelse. Derfor ventes de tre sager at få stor principiel betydning. Mønstereksempler Ifølge advokat Anders Christian Jensen, som fører sagerne, drejer de sig om tre udlændinge fra henholdsvis Elfenbenskysten, Nigeria og Tyrkiet. De har alle boet otte til ni år i Danmark, har haft fast arbejde i omkring seks år, har egen bolig og taler godt dansk. Ifølge advokaten mønstereksempler på velintegrerede udlændinge. Derudover har alle tre udlændinge børn, som har fået fast opholdstilladelse i Danmark. Ingen af de tre udlændinge kan dog få tilladelse til at få deres ægtefælle til landet, fordi både Udlændingestyrelsen og Integrationsministeriet mener, at parrene har størst tilknytning til udlandet. Derfor skal familierne enten splittes, eller også skal de tre udlændinge sammen med deres børn opgive tilværelsen i Danmark og rejse tilbage til deres hjemlande. Ret at vælge ægtefælle Intentionen med de stramme regler er at forhindre arrangerede ægteskaber. Ifølge Anders Christian Jensen er de tre udlændinge ofre for de stramme regler. »De har selv valgt deres ægtefælle af egen fri vilje. Det må være ethvert menneskes ret at kunne bo sammen med sin ægtefælle«, siger Anders Christian Jensen. Han mener, at tilknytningskravet misbruges af myndighederne til at holde udlændinge ude af Danmark, og at reglerne strider imod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Domstolene må vurdere Kammeradvokaten, der er flygtningeminister Bertel Haarders advokat i sagen, har allerede skriftligt anført, at det udelukkende er op til domstolene at vurdere, om myndighederne har fulgt de rigtige retningslinjer i sagsbehandlingen. Men Kammeradvokaten bestrider, at loven er imod menneskerettighederne. Departementschef i Flygtninge- og Integrationsministeriet, Niels Preisler, har dog intet imod, at sagerne bliver forsøgt prøvet. »Domstolene har altid ført kontrol med forvaltningen«, siger han. Flere sager på vej Imidlertid kan flygtningeminister Bertel Haarder vente endnu flere sager. Dokumentations- og Rådgivningscentret (DRC) er så utilfreds med familiesammenføringsreglerne, at centret er begyndt at samle på sager både med danskere og herboende udlændinge, som er kommet i klemme. »Vi vil samle en række repræsentative sager og er parate til at gå til Ombudsmanden, domstolene og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol«, siger leder af DRC, Niels-Erik Hansen. »Vi mener, at reglerne overtræder menneskerettighederne, som både taler om retten til privatliv og om, at man ikke må diskriminere«, siger han.