Private skal passe Københavns børn

Et privat firma tilbyder nu at passe alle de københavnerbørn, der ofte må vente op til 18 måneder for at få en institutionsplads. Det sker, endnu inden socialminister Henriette Kjær (K) har fremsat sit lovforslag om, at private firmaer skal kunne passe børn og tjene penge på det. Men virksomheden Bruger-Hjælper Formidlingen fra Hvidovre udnytter den eksisterende 'forældretilskudsordning' til at åbne ti vuggestuer inden jul. Skal hjælpe forældre »Vi kender en masse forældre, som har problemer med at finde private børnepassere under forældreordningen, og som har svært ved at gennemskue løn og administration. Derfor vil vi finde nogle egnede lokaler og ansætte pædagoger og pædagogmedhjælpere, så det kommer til at ligne de rigtige institutioner, og dermed hjælpe forældrene«, siger direktør Torben Hansen, Bruger- Hjælper Formidlingen. Københavns Kommune understreger, at de ikke har indgået en aftale med firmaet, men at de rådgiver firmaet, ligesom de er forpligtet til at bistå alle forældre, der ønsker at etablere privat pasning. »Principielt er jeg imod private pasningsformer, men vi har valgt at bruge hele viften af tilbud, fordi vi har den katastrofale mangel på institutionspladser i København, hvor vi risikerer, at forældre mister deres arbejde, fordi de ikke kan få passet børn«, siger familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF). Han mener dog, at Borgerrepræsentationens netop vedtagne 'børneplan' til to milliarder kroner vil sikre de fornødne pladser til alle børn i 2005. Det første spadestik til en ny daginstitution er taget, og kommunen har fundet 60 grunde til yderligere institutioner. Fortjeneste tvivlsom »Langt størstedelen af forældrene ønsker en offentlig daginstitution, viser den kæmpe spørgeskemaundersøgelse, vi netop har lavet. Så jeg tror, de private institutioner vil gå i sig selv, når vi har pladser til alle«, siger Bo Asmus Kjeldgaard, som også tvivler på, at Bruger-Hjælper Formidlingen kan tjene penge på at passe børn. Det skræmmer dog ikke Torben Hansen. Ifølge ham er udgangspunktet, at forældrene benytter det private tilbud, indtil de får en offentlig institutionsplads. Og er behovet der ikke længere om to år, så lukker de ned. For formålet er hverken at tjene penge eller at konkurrere med de offentlige tilbud, understreger han. »Grunden til, at vi tager denne risiko, er i bund og grund at udvide paraplyen af ydelser sådan, at hvis vi kommer godt ind på børneområdet i København, så giver det afkast i form af øget samarbejde på andre områder - handikappede og socialområdet. Det er nulforretning, men giver god reklameværdi«, siger Torben Hansen. 'Fuldstændigt regelret' Netop på grund af firmaets renommé er det afgørende for ham at understrege, at alt personale skal ansættes på overenskomst med BUPL, og de ti vuggestuer på hver cirka 20 børn skal kunne tilbyde både legetøj og grønne arealer, der svarer til de offentlige tilbud. Derfor garanterer han også, at de ikke øger forældrebetalingen, men regner alligevel med at få en marginalindtjening på 500 kroner per barn. »Det skal køre fuldstændigt regelret, for kaster man sig ud i et projekt af den type, og det vælter, så vælter det hele for os«, siger Torben Hansen. 'Så negative erfaringer' Alligevel er forbundet for pædagoger og klubfolk, BUPL, ikke begejstrede. De foretrækker klart, at børnepasning forbliver på offentlige hænder. »Vi har så negative erfaringer med de private tilbud, der tidligere har været. Det er gået hårdt ud over arbejdsmiljøet og de vilkår, der bliver tilbudt børnene. Vi skal ikke skalte og valte med vores børn, de skal ikke være eksperimenter i et ræs for at opnå frit valg og konkurrence på området, for det er dem, der betaler i sidste ende«, siger Bente Sorgenfrey, formand for BUPL. Københavns Kommune vil føre et tættere tilsyn med institutionerne, end man gør i offentlige daginstitutioner. I forvejen fører kommunen tilsyn med 12 private ordninger, hvor der passes over ti børn.