Retarderede tilbageholdes ulovligt

Et stigende antal mentalt tilbagestående bliver tilbageholdt ulovligt af amterne. Flere dømmes til anbringelse I løbet af tre år er 20 procent flere på grund af kriminalitet blevet dømt til anbringelse på institution eller til pædagogisk tilsyn. Men amterne mangler magtmidler til at sikre, at de dømte får den foreskrevne behandling. »Hvis amterne skal varetage opgaverne med denne gruppe, er vi nødt til at have nogle andre magtmidler. Det drejer sig om retten til at tilbageholde de dømte på institutioner eller til at fastholde det pædagogiske tilsyn og behandling«, siger skole- og socialdirektør Erik Kaastrup Hansen, Ringkjøbing Amt. Han er formand for en arbejdsgruppe i Amtsrådsforeningen, som netop har fremlagt en rapport om amternes arbejde med de dømte udviklingshæmmede. Rapporten fastslår, at der er så store problemer med at fastholde de dømte i behandlingen, at personalet ofte handler ulovligt. I strid med den sociale servicelov bruger personalet den ene eller anden form for tvang for at kunne gennemføre behandlingen. »Arbejdsgruppen må konstatere, at der er en lovgivningsmæssig gråzone mellem straffelovgivningen og serviceloven, hvilket indebærer en manglende retssikkerhed for gruppen af dømte udviklingshæmmede samt personalet», hedder det i rapporten. Amterne har oplevet en ændring i den gruppe, der bliver dømt til behandling, samtidig med at antallet er steget. Det voksede i 2001 til 221 personer mod 184 i 1998, svarende til en stigning på 20 procent. Sinker De dømte er ikke så mentalt tilbagestående som tidligere, men kommer i højere grad fra den gruppe, der også er kendt som sinker. De har begået hårdere kriminalitet - blandt andet grov vold. Og de har ofte svære sociale, seksuelle eller misbrugsproblemer, viser rapporten. Den understreger, at pædagogerne har voksende vanskeligheder ved at trænge igennem til de dømte. De afviser i stigende grad at samarbejde og fortsætter deres liv i misbrugsmiljøer. Det øger amternes problemer med at leve op til straffelovens krav om, at den idømte foranstaltning skal forebygge fornyet kriminalitet. »De pædagogiske miljøer, vi kan tilbyde, er langt bedre end fængslerne for de her gruppers fremtid. Vi kan nå længere med dem end det almindelige fængselssystem. Men det giver nogle problemer, at de rettigheder, som den enkelte dømte har, er anderledes hos os, end i fængselsvæsenet. De kan unddrage sig, så vi ikke kan gøre noget. Det er et stort etisk dilemma for de medarbejdere, som vi beder om at varetage opgaven. Det er vi nødt til at gøre noget ved«, siger Erik Kaastrup Hansen. Arbejdsgruppen understreger i rapporten, at de gældende love og regler på området bør udbygges og strammes op, så amternes tilsynsopgave præciseres, og forholdet mellem straffe- og sociallovgivningen gøres klarere.