Forbilleder hjælper kriminelle

Nogle har brug for en voksen, de kan dele deres tanker med. Andre har brug et forbillede, som kan motivere dem til at holde sig væk fra kriminalitet. 95 unge med anden etnisk baggrund end dansk har i tre år været med i Kriminalforsorgens mentorordning. Den skal give straffedømte etniske unge forbilleder, som kan vejlede de unge til en mere struktureret hverdag. Nu har forskere netop evalueret ordningen, og konklusionen er klar: »Mentorordningen er et godt alternativ til de straforienterede foranstaltninger, som man ofte bruger over for etniske unge. Det er et forsøg på at lave en mere støttende ordning, og det ser i de fleste tilfælde positivt ud«, siger sociolog Lars Skov Henriksen, Aalborg Universitet, som er en del af holdet bag evalueringen. Kriminalforsorgen har man også gode erfaringer: »Af de 95 unge er der kun én, der er sprunget fra, og det er ret usædvanligt, fordi denne gruppe ellers er kendt for at være meget trætte af voksne«, siger Marie Louise Jørgensen, projektleder i Kriminalforsorgen. Hun forklarer, at de unge har mulighed for at få indflydelse på valget af mentor, hvilket er med til at øge motivationen. Et bånd af tillid »Mentorerne skal hjælpe de unge med at blive voksne, og hele pointen med ordningen er at skabe et bånd af tillid mellem mentor og de unge. Efter et stykke tid ønsker de unge ikke at skuffe mentorens forventninger, og der står på den måde meget mere på spil ved at begå kriminalitet«, forklarer Lars Skov Henriksen, som kalder mentorordningen for »arrangerede venskaber«. Mentorernes indsats består bl.a. i praktisk hjælp til den unge med at strukturere hverdagen ved f.eks. at få et arbejde eller en uddannelse. »Vi har mentorer, som gennem deres eget netværk har fået de unge ud på arbejdsmarkedet. Andre mentorer har fastholdt de unge i et skoleforløb ved give dem faglig hjælp og vejlede dem i, hvordan man opfører sig på en uddannelsesinstitution«, fortæller Marie Louise Jørgensen. I andre tilfælde kan mentoren optræde som den unges 'advokat' og tale den unges sag over for banken, kommunen eller andre myndigheder. Og på det personlige plan kan mentoren gennem samtaler opbygge den unges selvtillid, skabe en mere positiv indstilling til tilværelsen og få den unge til at reflektere over sine kriminelle handlinger. Ren straffeattest »Mentorerne griber arbejdet med de unge forskelligt an. Nogle lægger vægt på det praktiske, mens andre vægter det personlige højere. Det eneste formelle krav til mentorerne er, at de har ren straffeattest og kan dansk«, siger Marie Louise Jørgensen og fortæller, at en tredjedel af mentorerne har udenlandsk baggrund. Målgruppen er i første omgang unge med etnisk baggrund, men evalueringen peger på, at også danske unge kan få glæde af mentorer. »Vores undersøgelser viser, at det ikke nødvendigvis er de unges etniske baggrund, der udgør kernen i deres problemer. Problemerne har derimod en sammensætning, som også går igen hos andre unge. Vi anbefaler derfor, at man udvider denne ordning til andre grupper af unge«, siger Lars Skov Henriksen. Det råd er blevet hørt hos Kriminalforsorgen, og man arbejder nu for, at ordningen også kan omfatte danske unge. »Der er naturligvis en etnisk vinkel på nogle af de etniske unges problemer, det er først og fremmest sociale problemer, som vi i høj grad også ser hos unge, som har dansk baggrund. Jeg mener, at mentorordningen også vil være et rigtig godt redskab i arbejdet med de danske unge», siger Marie Louise Jørgensen.