Eksperter frygter regeringen

»Der sidder en skræk i os alle sammen - for hvad nu hvis vi ikke er i kridthuset«, siger generalsekretær for Red Barnet Mimi Jakobsen. - Foto: Johnny Frederiksen
»Der sidder en skræk i os alle sammen - for hvad nu hvis vi ikke er i kridthuset«, siger generalsekretær for Red Barnet Mimi Jakobsen. - Foto: Johnny Frederiksen
Lyt til artiklen

Flere eksperter og organisationer erkender nu åbent, at de er blevet varsomme med at kritisere regeringen, når det gælder udlændinge, ulande og menneskerettigheder. Det sker blandt andet af frygt for at miste offentlig støtte. De mener, at regeringen i sin jagt på 'smagsdommere' har ødelagt debatklimaet i en sådan grad, at det er blevet et demokratisk problem. »Generelt råber organisationerne ikke så højt op, som de har gjort tidligere. Der sidder en skræk i os alle sammen. Tør vi overhovedet gå ud og råbe højt og kritisere regeringen - for hvad nu hvis vi ikke er i kridthuset«, siger generalsekretær for Red Barnet Mimi Jakobsen. Eksperttyranniet Regeringen og Dansk Folkeparti indledte sidste år et angreb på de mange statsstøttede eksperter. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde, at han ønskede at gøre op med »eksperttyranniet«, og en række råd og nævn blev nedlagt. I centrum for kampagnen stod Morten Kjærum, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, lagde ikke skjul på, at de specielt gik efter Morten Kjærum, fordi han var kritisk over for udlændingestramningerne. »Debatklimaet har ændret sig. Jeg hører ofte folk sige, at de ikke har lyst til at blande sig i debatten. De har set, hvad jeg blev udsat for, og det har de ikke lyst til at udsætte sig for. Det er et demokratisk problem. Konsekvensen er, at forslag ikke bliver ordentligt belyst og beslutningerne derfor heller ikke bliver så gode«, siger Kjærum. Afhængig af støtte Dansk Flygtningehjælp er også afhængig af offentlig støtte. I sidste uge varslede ledelsen, at den må skille sig af med 10-15 medarbejdere. »Vi er ikke skrækslagne for at blive beskåret. Men vi har altid været opmærksomme på, hvornår og hvordan vi gik ud med tingene. Den nye regering har ikke gjort os mindre opmærksomme, især i betragtning af at flygtningeområdet er inde i sådan en forandringsproces«, siger asylchef Anne la Cour Vågen. Mere nuancerede meninger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, vurderer, at meldingerne fra blandt andre Dansk Flygtningehjælp og Institut for Menneskerettigheder er blevet mere »nuancerede«. »Det virker, som om de har taget sig selv lidt i nakken og erkendt, at der følger et ansvar med, når man får støtte fra det offentlige«, siger han og tilføjer: »I forhold til tidligere er det politiske arbejde blevet nemmere, fordi der er synspunkter, som er trængt tilbage i debatten. Vi kan mere uforstyrret arbejde i retning af de ting, vi gerne vil«. Tilfrosset debatklima Professor i menneskerettigheder på Aarhus Universitet Jens Vedsted Hansen, kalder det hjemlige debatklima for tilfrosset og mener, at det bl.a. er lykkedes regeringen at gøre Institut for Menneskerettigheder mere tavst - blandet andet i debatten forud for vedtagelsen af regeringens udlændingestramninger sidste år. »Uanset hvad der var baggrund for statsministerens eksperthetz for halvandet år siden, skulle man tro, at den har virket«, siger han. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har ikke ønsket at kommentere sagen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her