Somaliere tilsidesat i dansk ulandshjælp

Somaliske flygtninge i Danmark bliver sjældent spurgt til råds eller ansat som rådgivere, når Danmark i snit bruger 35 millioner om året på ulandsbistand i deres hjemland. I Sverige lytter man derimod til somaliske organisationers forslag og finder så rådgivere med asyl i Sverige, der kan føre projekterne ud i livet. Kan lære af svensk model Danida kanaliserer i stedet penge gennem ikkestatslige organisationer og gennem FN-systemet uden krav om, at man bruger de ofte arbejdsløse somaliske eksperter, der måtte findes i Danmark. »Det er trist«, siger Mahad Huniche, en somalier, der som partner i rådgivningsfirmaet Nordic Consulting Group selv rådgiver om bistand, primært i de tidligere østlande. Han mener, der er meget at lære ved den svenske model: Bedre bistand, job til arbejdsløse somaliere i Danmark og større chancer for, at flygtninge vil vende hjem. »Det skaber også en bedre integration i Danmark, når man bliver brugt aktivt og kommer ud af glemslen ved at opdage, at nogen værdsætter ens ressourcer«, siger Huniche. Én mand til at administrere 35 millioner På den danske ambassade i Nairobi siger den ansvarlige for bistanden til Somalia, Henrik Jespersen, at det kniber med seriøsiteten og kvalifikationerne i mange forslag, han får til udviklingsprojekter i Somalia. Han kender det svenske initiativ. Men med én mand - Jespersen selv - til at administrere 35 millioner kroner om året, er der ikke overskud i Danida til aktivt at hjælpe projekter i gang. »Hvis ikke de selv har henvendt sig, har vi ikke fundet dem«, siger Jespersen. Flere ressourcer Dansk Flygtningehjælp støtter flere projekter i Somalia, blandt andet et nyt lokalsamfund, hvor 330 somaliere fra Skandinavien og Storbritannien sammen har købt jord. Mange somaliere henvender sig med lignende ideer. Men de færreste bliver ført ud i livet. »Hvis man skulle åbne for en mere målrettet projektudvikling af somaliernes forslag, vil det kræve ressourcer, som vi ikke har«, siger Anders Knudsen, der er ansvarlig for Dansk Flygtningehjælps indsats i Somalia. Somaliere afvises Hans organisation går også uden om de ellers talrige ansøgninger fra somaliere, når den ansætter programledere. »Dels er der problemer med kvalifikationerne, og dels er der mulighed for at blive stemplet som partshavere i et opgør mellem klaner. Det er vigtigt, at man ikke kan pege fingre og sige, at 'I gør sådan og sådan, fordi I har ansat en fra en bestemt klan'«, siger Anders Knudsen, der er ansvarlig for Dansk Flygtningehjælps projekter i Somalia. Den sidste begrundelse vækker vrede hos hans kollega i Dansk Flygtningehjælp, Mohamed Gelle, der selv er født i Somalia: »Det er en fornærmelse, at dygtige somaliere bliver sorteret fra, fordi man mener, deres klantilhørsforhold kan blive et problem«, siger Gelle. Netværk holder liv i skoler Han leder selv Det Somaliske Netværksprojekt, hvis medlemmer blandt andet holder liv i mindst 15 skoler i Somalia. Gelle mener, man kan fremme denne vilje til at hjælpe hjemlandet - og måske vende hjem - hvis man bevidst øgede somaliernes kvalifikationer ved at beskæftige dem med projekter under ulandsbistanden. »Forudsætningen for, at man vender tilbage, er, at man er velfungerende i Danmark. Man skal have noget at bidrage med«, siger Gelle.