Længere til hospitalet for beboere i Indre By og på Indre Østerbro, nattelukning af skadestuer og weekendlukning af visse sengeafsnit. Slut med tilbud om fødselsforberedelse til de gravide og en alvorlig beskæring af socialrådgiverfunktionen. Det er nogle af de serviceforringelser, som bestyrelsen i Hovedstadens Sygehusfællesskab skal tage stilling til, når den i dag mødes for at diskutere HS-direktionens oplæg til næste års budget. Besparelser for 160 millioner Selv om budgetforslaget indeholder en forventning om 220 millioner kroner ekstra fra Københavns og Frederiksberg kommuner i forhold til det, der blev givet sidste år, skal der skæres dybt. I alt rummer budgetforslaget besparelser for 160 millioner kroner, og direktionen lægger ikke skjul på, at det vil kunne mærkes på både service og kvalitet. Allerede sidste år var der forslag om, at Rigshospitalet lukkede som lokalhospital for de cirka 72.000 indbyggere i Indre By og på Indre Østerbro, som i stedet måtte finde vej til Bispebjerg Hospital. Forslaget blev trukket, fordi det ikke var gennemarbejdet nok, men nu er det poppet op igen i en lidt reduceret form: Ortopædkirurgien skal for eksempel blive på Riget, mens intern medicin og mave-tarm-kirurgi skal flytte. Nettobesparelse: 20 millioner kroner. Beboere på Amager og Frederiksberg får også længere, hvis de får brug for skadestue om natten. Forslaget betyder, at kun Bispebjerg og Hvidovre forsat vil have døgnbetjente skadestuer. Til gengæld er en varslet besparelse ved lukning af det palliative afsnit for døende kræftpatienter på Bispebjerg Hospital allerede på forhånd taget af bordet på grund af politisk modstand. HS er klemt på økonomien Desuden lægger budgettet op til, at de to centre på Rigshospitalet for voldtægtsofre og seksuelt misbrugte børn, der hidtil har været finansieret af henholdsvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Socialministeriet, overtages af HS. HS er ekstra klemt på økonomien i forhold til de øvrige sygehusvæsener i landet, fordi statens tilskud til sygehusene i hovedstaden er under aftrapning. Næste år sættes det ned med 138 millioner kroner. Det stiller øgede krav til finansiering fra kommunerne, også fordi udgifterne stiger. Alene ny medicin og nye behandlinger vil næste år koste ekstra 90 millioner kroner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























