Få får negativ arv

Benny på 16 år bor alene med sin arbejdsløse og drikfældige mor. Hans far, der har siddet inde, skred for længe siden. I skolen er Benny aggressiv, laver ikke lektier og kommer tit for sent. Han er også blevet grebet i smårapserier. På socialkontoret og lærerværelset ryster man på hovedet: »Det er den sociale arv. Det er jo næsten givet, at det måtte gå sådan«. Statistik modsiger minister Nej, slet ikke, lyder det fra en gruppe forskere, der kritiserer regeringen og socialminister Henriette Kjær (K) for at misbruge begrebet 'negativ social arv' - en central del af regeringens politik. Socialministeren har tidligere omtalt det som »problemer, der automatisk overføres fra en generation til den næste«. Men det er forkert, mener sociologerne Morten Ejrnæs og Per Nørrung samt statistikeren Gorm Gabrielsen, der samarbejder om »social opdrift - social arv«. For selv om børn af forældre, der er alkoholikere, selvmordere eller sindslidende, har en øget risiko for at få sociale problemer, drejer det sig kun om en lille gruppe. Langt størstedelen af børnene - op mod 90 procent - klarer sig udmærket. Gør resultater markante »Forskere vil gerne fremstille deres resultater så markante som muligt, og derfor er risikoen næsten altid opgjort som en fordobling eller tredobling. Men man undlader at nævne, at det måske er fire eller ti procent af børnene, der viderefører deres forældres problemer - i de fleste tilfælde meget lave risikoniveauer«, siger sociolog Morten Ejrnæs. Han understreger, at han ikke stiller spørgsmålstegn ved, at børn i problemfamilier har en forøget risiko for selv at få sociale problemer. »Ingen tvivl om det. Men der er på ingen måde tale om en automatisk videreførelse eller en meget stor sandsynlighed. Hovedtendensen er, at børn ikke arver deres forældres sociale problemer«, siger Morten Ejrnæs. Skæv vurdering Han har i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse set på sundhedsplejersker, sagsbehandlere og læreres opfattelse af negativ social arv. Den viser, at de vurderer risikoen for, at børnene arver deres forældres dårligdomme, som meget større, end statistikken fortæller. »I nogle tilfælde vurderer socialarbejdere, at det er mere almindeligt, at det går skævt for børnene, end at det går godt. Det er ikke mærkeligt, at de kan få den tanke, når forskningsresultater fremlægges på en måde, hvor man undlader at vise, at det langt mest almindelige er, at børn ikke får problemer«, siger Morten Ejrnæs. Forstærker problemerne Han mener, at det overdrevne fokus kan være med til at forstærke problemerne. »Hvis sundhedsplejersker eller lærere på baggrund af oplysninger, de har om en familie, og måske endda om faderens eller moderens opvækst, har en helt overdreven risikovurdering, så er der ingen tvivl om, at de har lavere forventninger til, hvad barnet kan udrette«. Selv om man taler om en lille gruppe, hvor børnene arver forældrenes problemer, er det så ikke godt nok at gøre noget for dem?

»Vores initiativ må på ingen måde misforstås i retning af, at man skal undlade at gøre noget. Vi mener, at man skal sætte fokus på de vanskeligheder, man kan se i en familie her og nu. Og så støtte der. Men det behøver man ikke teorien om den sociale arv til. Det er snarere lidt handlingslammende. Så skyldes forældrenes drikkeri jo noget, som man ikke kan gøre noget ved, fordi det skyldes deres egen opvækst - og børnene går det nok ligesådan«.